Nomedica - Ugeskrift for Lægfolk, Uge 10, 2006

INDHOLD:

  1.  Rygning og depression
  2.  Velzina mod depressioner?
  3.  Vegetarkost og sundhed (1)
  4.  Hovedpinepiller giver ofte hovedpine
  5.  Ændringer i forbrug af hormoner til kvinder i overgangsalderen
  6.  Advarsel mod naturmedicin til kvinder i overgangsalderen 
  7.  Links / Korte nyheder
  8.  Ugens citat

[Tillbaka]

Viktig information Du bör läsa.Klicka här.

1. Rygning og depression

I sidste uge nævnte jeg kort, at en ny norsk undersøgelse har vist, at der er større risiko for at få en depression, hvis man er ryger. I forhold til ikke-rygere er der faktisk dobbelt så stor risiko, hvis man ryger mellem ti og tyve cigaretter om dagen, og firdobbelt risiko for en depression, hvis man ryger mere end tyve cigaretter om dagen.

Det fik en læser til at komme med en relevant kommentar:



Hej.

Jeg bliver nød til at sige noget ang. artiklen om rygning fra Norge.

Jeg har arbejdet på mange psykiatriske afdelinger, men man bliver ikke først ryger og så deprimeret. Det er OMVENDT.

Cigaretter er en oralstimulans, som indeholder nikotin, der påvirker nicotinerge receptorer i nervesystemet og bevirker at man slapper af.

Psykisk syge udnytter denne egenskab og stimuleres også oralt, hvilket kan føres tilbage til barndommen og giver tryghed.

Det er åbenlyst at jo værre man har det, jo større tendens vil man have til escapisme, dvs. stigende forbrug af rusmidler.

Man skriver jo heller ikke at overvægt medfører stort sukkerforbrug. Det er forkert.

MVH HM



Og nu lidt mere om undersøgelsen ...

Forskerne tog flere faktorer med i deres beregning - inkl. fysisk sundhed, motion og stress - men det forklarede ikke forbindelsen mellem rygning og depression.

Forskerne mener faktisk at rygning direkte medvirker til udviklingen af depression. Evt. ved at nikotin efterhånden ændrer hjernens indhold af serotonin -- et signalstof i hjernen, der sandsynligvis påvirker humøret.

Et antal studier har tidligere afsløret at rygere oftere er deprimerede end ikke-rygere, men det har været et ubesvaret spørgsmål, hvad der kommer først. Mennesker som er under kronisk stress eller er tilbøjelige til depressive symptomer er fx måske især tilbøjelige til at begynde at ryge.

Denne undersøgelse fandt dog ikke bevis på at tidlige depressive symptomer var stærkt forbundet med efterfølgende rygning. Kun 15 % af de depressive symptomer begyndte før deltagerne begyndte at ryge, rapporterer forskerne.

Der mangler yderligere forskning for helt at klarlægge de præcise sammenhænge mellem rygning og depressioner, men indtil videre tyder det altså på, at rygning i sig selv kan medvirke til depressioner.
(American Journal of Epidemiology, March 1, 2006).



En anden læser skrev:

Kære John

Jeg læser med interesse dine nyhedsbreve, om dét at have et godt liv i stort og småt.

Denne gang er det så den norske undersøgelse om sammenhængen mellem rygning og depressioner (har godt hørt om undersøgelsen i radioen), men hvordan hænger det mon sammen med den amerikanske undersøgelse, som blev bragt i Pol. s. 3 den 11.07.01, hvor der blev skrevet følgende:
"Ny amerikansk forskning viser, at mennesker, der er tilbøjelige til at blive deprimerede, risikerer at blive yderligere depressive, hvis de sætter sig for at kvitte tobakken"?

Et interessant emne / spørgsmål for en eksryger på 9. uge.
Har røget godt 20 cigaretter dagligt i ca. 36 år og er stoppet den 5. januar i år, og har haft en depression én eneste gang i mit liv (for 2 år siden).

Med venlig hilsen
..



Kære ...

Meget flot, at du er holdt op med at ryge!

Jeg læste ikke artiklen i Politiken, så jeg har svært ved at svare på det. Det er rigtigt, at mange mennesker bliver i dårligt humør, irritable mv., både når de forsøger at holde op med at ryge og når de rent faktisk holder op. Disse ubehagelige symptomer fortsætter et stykke tid efter de er holdt op med at ryge. Sædvanligvis efterfølges symptomerne af øget velvære, mere ro (inkl. bedre streskontrol), bedre helbred OG bedre humør. Hos nogle er der blot tale om mindre forbedringer, andre oplever væsentlige forbedringer! Jeg tror derfor, at rygestop - efter en periode med evt. forværring - kan hjælpe på depressive symptomer.

Med venlig hilsen
John Buhl

Læs evt. mere om at ændre vaner her:
www.nomedica.dk/vaner
www.nomedica.dk/nye_vaner

Om bogen Kunsten at ændre vaner:
www.nomedica.dk/vanebog

2. Velzina mod depressioner?

Kære John Buhl!

Jeg har investeret i Venzina produktet, som jeg har fundet på din hjemmeside.

I den forbindelse har jeg læst troværdige undersøgelser fra Tyskland (som jo udskriver langt flere perikum- præparater end i DK), der dokumenterer virkningen, men påpeger, at dosis angivet på perikum-produkter, hvis den skal have effekt på netop depression, skal være betydelig højere end den anbefalede. Denne tyske undersøgelse gav patienterne en langt større dosis end de anbefalede for at opnå effekt.

Jeg hulter mig lige netop gennem mit arbejde pga. depressive symptomer, men vil gerne høre din holdning og erfaring med, at den anbefalede dosis ikke er tilstrækkelig til sværere depression.

Vh. B.



Kære B.

Artiklen om, at større doser virker bedre, kan du finde her:
http://www.vitalraadet.dk/index.php?id=140&backPID= 140&swords=hyperikum&tt_news=145

Velzina er dog godkendt som et naturlægemiddel mod de symptomer og den dosering beskrevet på æsken. Læs evt. mere om produktet her:  helseonline.dk/product.asp?product=70 Og evt. hele godkendelsen fra lægemiddelstyrelsen her:
http://www.produktresume.dk/docushare/dscgi/ds.py/GetRepr/File-17692/html

Jeg må ikke anbefale højere dosering, end den beskrevet på æsken og godkendt af lægemiddelstyrelsen (altså én kapsel daglig). Du må selv tage stilling til, om du vil prøve højere dosering. Spørg evt. din læge først. Er du under lægebehandling for depression, skal du under alle omstændigheder rådføre dig med din læge først.

Hos nogle mennesker virker en højere dosering bedre. Andre klarer sig over depressive symptomer helt uden medicin/naturmedicin ved at gennemføre radikale forbedringer i kost, livsstil og livsvilkår -- hvilket naturligvis på længere sigt er den bedste løsning.

Læs evt. mere om depressioner her:   www.nomedica.dk/depressioner

Med venlig hilsen
John Buhl

3. Vegetarkost og sundhed (1)

De fleste mails jeg modtager om vegetarkost viser, at mange har forudfattede meninger eller helt unødvendige bekymringer om vegetarkost. Der er mange sejlivede myter. Derfor tager vi emnet op i denne og de næste uger.

Vi begynder med at forklare nogle ord ...

ANIMALSKE FØDEVARER
er alle fødevarer, der kommer fra dyr eller fisk - altså fx kød, fjerkræ, fisk, æg og mælkeprodukter.

VEGETABILSKE FØDEVARER
er planteføde. Altså fx korn, gryn, mel, bønner, ærter, frø, nødder, grøntsager, svampe, frugter og bær.

EN VEGETAR
er en person, der primært eller kun spiser vegetabilske fødevarer.

Der findes flere slags vegetarer, men de har alle det til fælles, at de i større eller mindre grad udelukker animalske fødevarer fra kosten:

Semivegetar:
Spiser hovedsagelig vegetabilske fødevarer, men af og til også lidt kød, fjerkræ og andre animalske fødevarer.

Lakto-ovo-vegetar:
Spiser hovedsagelig vegetabilske fødevarer, men af og til også mælkeprodukter og æg.

Laktovegetar:
Spiser hovedsagelig vegetabilske fødevarer, men af og til også mælkeprodukter.

Pescovegetar:
Spiser hovedsagelig vegetabilske fødevarer, men en af vegetarformerne plus fisk.

Veganer:
Spiser udelukkende vegetabilske fødevarer, og altså hverken kød, fjerkræ, fisk, æg eller mejeriprodukter. Veganerkosten er altså helt fri for animalske fødevarer. Veganerkost er sandsynligvis den sundeste form for vegetarkost, men den stiller også lidt større krav til, at du tilrettelægger kosten rigtigt. En blot nogenlunde vel tilrettelagt veganerkost er sprængfyldt med gavnlige vitaminer, mineraler og et utal af andre sundhedsfremmende plantestoffer. En dårlig tilrettelagt veganerkost - hvor fx en stor del af kalorierne kommer fra sukker og andre raffinerede kulhydrater - giver derimod stor risiko for mangel på visse vitaminer og mineraler.

Mange bliver vegetarer, fordi de ønsker at blive sundere. Måske ønsker de at helbrede eller forebygge bestemte sygdomme.

Videnskabelige undersøgelser har da også vist, at vegetarmad nedsætter risikoen for bl.a. kroniske sygdomme som fedme, hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk, sukkersyge, visse former for kræft og nyrelidelser.

Vegetarer er generelt set også slankere, har lavere kolesteroltal og lavere blodtryk end kødspisere.

Selv om vegetarer som regel lever sundere på flere måder - fx i forhold til rygning, alkohol og motion - spiller kosten en klar rolle. Det er især kostens rige indhold af antioxidanter og andre gavnlige plantestoffer - samt fraværet af animalske proteiner og animalske fedtstoffer - der gør den sund.

Vegetarkost er dog ikke automatisk sund mad. Vegetarer bør lige som alle andre spare på fedt, sukker, salt, alkohol, kaffe, sodavand mv. og sørge for at spise varieret.

Vegetarkost giver mange sundhedsmæssige fordele, når den er varieret og fornuftig sammensat.

Mere om vegetarkost i næste uge.
Jeg hører gerne dine kommentarer eller spørgsmål om emner.

Hovedpinepiller giver ofte hovedpine

Hovedpinepiller er årsag til den tredjehyppigste form for hovedpine.

Hovedpinen kommer ofte som led i en ond cirkel, der starter med, at patienten dagligt tager hovedpinepiller for at blive sin hovedpine kvit.

Efter noget tid kan man så risikere at få hovedpine af selve medicinen.

Medicinoverforbrugshovedpine er invaliderende for den enkelte person, men udgør samtidig en stor og unødvendig samfundsmæssig omkostning. Behandlingen er fuldstændig medicinophør i en periode.

Derefter kan man forvente at få ubehagelige symptomer som kvalme eller søvnforstyrrelser i de efterfølgende to til ti dage. Herefter vil man sandsynligvis få det bedre.
(politiken.dk, 6-03-2006)
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=441766
(Ugeskrift for Læger 2006;168(10):1015)
http://www.ugeskriftet.dk/portal/page?_pageid= 33,15627165&_dad=portal&_schema=PORTAL

Kommentar:
Snak med din læge, hvis du mistænker, at du måske lider af medicinoverforbrugshovedpine.
Læs evt. mere om nedtrapning af medicin her:
www.nomedica.dk/nedtrapning_af_medicin
Nogle mennesker oplever lindring ved at anvende zoneterapi
www.nomedica.dk/zoneterapi

Men radikale ændringer i kost og livsstil vil få de fleste hovedpiner til at forsvinde.
Nogle af de vigtigste ændringer beskrevet her:
www.nomedica.dk/hvordan_rask

5. Ændringer i forbrug af hormoner til kvinder i overgangsalderen

Forbruget af hormoner til behandling af kvinder med gener i forbindelse med overgangsalderen er faldet drastisk efter udmeldinger om øget risiko for brystkræft. Det viser en forbrugsanalyse, Lægemiddelstyrelsen har lavet på baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregistret.

Forbruget af hormoner er faldet mere end antal personer hvilket tyder på, at de, som er i behandling, tager mindre doser eller tager medicinen i en kortere periode. Forbruget af hormoner er faldet, fordi der kommer færre nye brugere, og fordi mange kvinder helt er stoppet med behandlingen.

Lægemiddelstyrelsen, den 3. marts 2006
http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/1024/visLSArtikel.asp?artikelID=8278

Kommentar:
Det er en meget positiv udvikling, at færre kvinder tager hormoner i forbindelse med overgangsalderen.

En del af disse kvinder begynder i stedet at tage naturmedicin mod hedeture og anden besvær i overgangsalderen.

Det er dog måske en mindre god ide ...

6. Advarsel mod naturmedicin til kvinder i overgangsalderen

Naturlægemidler baseret på roden af planten sølvlys er kommet i søgelyset fordi de muligvis kan give bivirkninger i form af leverskader.

Midler med sølvlys bruges til at dæmpe hedeture og andre gener i forbindelse med kvinders overgangsalder. I Danmark er der to godkendte produkter på markedet, Remifemin og Menofem.

Det er de australske sundhedsmyndigheder, der på grundlag af nogle alvorlige tilfælde har henledt de internationale sundhedsmyndigheders opmærksomhed på en eventuel forbindelse mellem sølvlys og alvorlige leverskader.

I Danmark findes der ingen indberetninger om at præparater med sølvlys har givet leverskader.
(Inge Methling; politiken.dk 5-03-2006)
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=441719

Kommentar:
Uanset hvordan vi vender og drejer det, vil al medicin, der virker, også udgøre en risiko for bivirkninger. Naturmedicin er ingen undtagelse, og bør altid anvendes med omtanke og helst i samråd med en læge.

Læs mere om medicin her:
www.nomedica.dk/helbreder_medicin

Læs evt. mere om naturmedicin her
www.nomedica.dk/naturmedicin

Medicin er sjælden en god løsning på helbredsproblemer.
www.nomedica.dk/hvordan_rask

7. Links

Rygestop før operation betaler sig
Rygere har større risiko end ikke-rygere for at opleve komplikationer efter en operation. Det er derfor til stor gavn for både patienten og sygehusvæsenet, hvis der er hjælp at hente til rygestop inden en operation
http://www.cancer.dk/Cancer/Nyheder/Artikler/rygestopbetalersig1.asp

Artikeloversigt:
http://www.nomedica.dk/artikler.htm

Hvordan rask?
http://www.nomedica.dk/hvordan_rask.htm

Hvordan du taber dig - sundt og sikkert:
http://www.sikkerslank.dk

8. Ugens citater

"Hvile er en god ting, 
men kedsomhed er dens bror."
- Voltaire -

"Der er folk, der får ting til at ske,
 folk, der ser ting ske, og endelig folk,
 der undrer sig over, hvad der er sket."
- Anonym -