Nomedica - Ugeskrift for Lægfolk, Uge 27, 2006


INDHOLD:

  1.  Danskere stresser i ferien
  2.  Indeklima og sundhed
  3.  300 ældre dør af forkert medicin
  4.  Links
  5.  Ugens citat

[Tillbaka]

Viktig information Du bör läsa.Klicka här.


Kære læser

Det er ferietid. Derfor et lidt kortere nyhedsbrev denne gang.

Send gerne en mail, hvis du har kommentarer eller spørgsmål til de emner, vi tager op i nyhedsbrevet.

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl

1. Danskere stresser i ferien



I en undersøgelse foretaget for URBAN af Analyse Danmark fremgår det, at mere end 80 procent af alle danskere i job føler stress over deres arbejde. Alligevel vælger mere end hver fjerde af dem at holde mailboksen og mobilen åben for arbejdet, selv om de blankt erkender, at de enten altid, ofte eller ind imellem føler besvær ved at koble fra og holde fri.
(Sanne Nyland Christensen; URBAN 12. juni 2006)
http://www.urbanavis.dk/

Kommentar:
Hold da HEL ferie!

Mennesker, der lever med daglig stress, er ofte ude af stand til at slappe af, også selv om de holder ferie.

Når krop og sind er oppe og køre af stress det meste af tiden, er det svært for nogle mennesker at komme ned på jorden igen og stresse af. Mange bliver endog nærmest afhængige af det "kick" som stresshormonerne i blodet giver dem.

Langvarig stress slider på kroppen og kan efterhånden give problemer med helbredet.

Gode midler mod de negative virkninger af stress er sund kost, motion og god søvn.

Det er også vigtigt at kunne slappe af og nyde livet helt uden stress og travlhed. Har du svært ved det, er det måske en god idé at bruge ferien til at lære det!



[UPP]

2. Indeklima og sundhed



Dårligt indeklima øger risikoen for kræft, hjertekarsygdomme, infektionssygdomme og allergiske reaktioner samt en række mindre alvorlige symptomer som f.eks. hovedpine og luftvejs- og øjenirritationer.

De fleste danskere er inden døre 80-90 procent af tiden. Det er ikke særlig sundt og i tilfælde af dårligt indeklima kan det være direkte sundhedsskadeligt.

Mulige kilder til dårligt indeklima inkluderer:
* Den radioaktive luftart radon
* Partikler fra stearinlys, brændeovne og tobak
* Fugt
* Kemiske stoffer fra byggematerialer, elektronik eller møbler - fx formaldehyd og ftalater.

Radon menes i samspil med tobaksrøg at være skyld i 250 dødsfald årligt på grund af lungekræft. Gassen siver ind i mange hjem gennem sprækker i gulvet.

Det er kendt, at de ultrafine partikler i byernes luft årligt kræver mindst 3.400 dødsfald. Dertil kommer et ukendt antal døde som følge af partikler fra indendørs forurening. Forurenet indeklima kommer både fra partiklerne fra luften udenfor, der trænger ind i husene, og fx fra de partikler der udsendes fra stearinlys og brændeovne.

Det fremgår af en ny, omfattende rapport, udarbejdet for Miljøstyrelsen af en tværfaglig forskergruppe under ledelse af seniorforsker Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).
Statens byggeforskningsinstitut - Pressemeddelelse 25-06-2006
http://www.sbi.dk/indeklima/

Hvad du kan gøre:
* Undgå rygning, også passiv rygning
* Grundig udluftning mindst to gange dagligt
* Undgå stearinlys, brændeovne, parfume, mados - og alt andet, der kan forurene indeklimaet
* Undgå for høj luftfugtighed, bl.a. fra tørring af vasketøj.
* Vær meget udendørs og dyrk gerne det meste af din motion udendørs - fx i form af gå-, løbe- eller cykelture i naturen



[UPP]

3. 300 ældre dør af forkert medicin



Ældre på plejehjem dør, fordi de får medicin, som sandsynligvis alligevel ikke hjælper dem.

Mange tusinde ældre på plejehjem bliver permanent behandlet med medicin, der er beregnet til psykisk syge og psykotiske mennesker, selv om de slet ikke er psykisk syge.

Selv om Det europæiske lægemiddelagentur Emea har udsendt klare advarsler om, at ældre demente, der behandles med antipsykotisk medicin, risikerer hjerneblødninger og død, viser en opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen, at 28 procent af beboerne på de danske plejehjem bliver behandlet med antipsykotisk medicin.
En beregning viser, at der årligt dør ca. 300 ældre af medicinen.
(DR nyheder og Politiken 01-07-2006)
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=462724
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/07/01/234143.htm

Mere om medicin her:
http://www.nomedica.dk/helbreder_medicin.htm



[UPP]

4. Nyheder og links


Flere ramt af resistente bakterier
Bakterier udvikler i stigende grad modstandsdygtighed over for antibiotika. Udviklingen hænger bl.a. sammen med, at læger bruger mere antibiotika til at behandle infektioner. Resistente bakterier kan i værste fald være skyld i, at patienter dør.
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=760720/

Hvilken solcreme skal jeg vælge?
Her har vi listet en række produkter, der på en række punkter tager ekstra sundhedshensyn Aloe Vera Kids Sunsafe Faktor 25 SPF COOP MiniRisk sollotion faktor 22 Garnier Ambre Solaire kids spf 50 Matas kids sollotion 15 høj beskyttelse
http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=5463

Stress kan gøre kvinder barnløse
Stressede kvinder risikere aldrig at få børn. Amerikanske forskere har nemlig fundet ud af, at meget store doser stress-hormoner stopper kvinders ægløsning.
http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=449634/

Derfor har nogle mere talent
Har verdens bedste fodboldspillere arvet deres fremragende boldevner? Bliver begavede børn født med høj intelligens? Nej, siger forskeren bag ny bog om talent. De er dygtige, fordi de arbejder hårdt.
http://www.berlingske.dk/kultur/artikel:aid=760940/

Medicinalfirmaer kritiseres for deres markedsføring
Interesseorganisation Consumers International kritiserer i en ny rapport den farmaceutiske industri for de marketingmetoder, den anvender.
Ugeskrift for læger 27-06-2006  http://www.ugeskriftet.dk/

Artikeloversigt:
http://www.nomedica.dk/artikler.htm

Hvordan rask?
http://www.nomedica.dk/hvordan_rask.htm

Hvordan du taber dig - sundt og sikkert:
http://www.sikkerslank.dk


[UPP]

5. Ugens citater

"Enkelhed giver sanserne hvile fra stimulation."
- Gunilla Norris -

"Et godt hvil er halvdelen af arbejdet."
- Jugoslavien -


OBS!
Inget i detta nyhetsbrev är ett försök på att hålla dig ifrån nödvändig läkarvård. Nedtrappning av medicin eller behandling bör ske i samråd med en kvalificerad läkare. Väljer du att upphöra med läkarordinerad behandling eller medicin, utan din läkares samtycke, bär du själv det fulla ansvaret.



Du kan alltid skriva till Nomedica på John@nomedica.dk