Ugeskrift for lægfolkNyheder fra Nomedica uge 29, 2006INDHOLD:
Kære læser Da langt de fleste foretrækker det nye format fortsætter vi med det – evt. med små ændringer hen ad vejen. Send gerne spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, eller hvis der er bestemte emner, du ønsker vi skal tage op. God weekend! Med venlig hilsen "I vort indre
skaber vi den verden, vi ser." 1) Motion påbegyndt efter 40 års alderen halverer risikoen for hjertesygdom Forskere ved Heidelberg universitetet i Tyskland analyserede
data fra en undersøgelse der sammenlignede 312 patienter med hjertesygdom med
479 sunde mennesker. De, der var stillesiddende fra de var 20 år gamle til de
var 39, men begyndte at motionere da de var 40 eller ældre, sænkede deres risiko
for hjertesygdom med 55 %. 2) Ældre der forbrænder flest kalorier lever længere En ny undersøgelse fulgte forskere en gruppe ældre mennesker i seks år. Det viste sig, at de, der brugte flest kalorier i deres daglige aktiviteter, var mindre tilbøjelige til at dø sammenlignet med mindre aktive ældre. Ud af en gruppe på 302 mænd og kvinder mellem 70 – 82 år, der
alle fungerede godt, døde 55 i løbet af de seks år. 12,1 % døde fra den mest
aktive gruppe sammenlignet med 24,7 % fra den mindst aktive gruppe. Kommentar: Nok motion er blot en af de faktorer der er med til at øge
levealderen.
Mængderabat på helseonline: 3) Fjernsyn som belønning får børn i gang med motion I en undersøgelse viste det sig, at når forældre gjorde tv og videospil til en belønning for motion, blev deres overvægtige børn hele 65 % mere fysisk aktive. Metoden mindskede også både den tid, børnene brugte ved
fjernsynet med næsten to timer om dagen, og deres forbrug af snacks. Kommentar: Eftersom mange eksperter mener, at det netop er fordi børn bevæger sig for lidt og spiser for meget junkmad, at de bliver overvægtige, er det en rigtig god idé at begrænse den tid børn bruger foran fjernsynet eller computeren – fx ved at bruge tid ved tv/computer som belønning for motion. 4) Mail: Knogleskørhed Hej John Læste med interesse om knogleskørhed, har læst et sted på nettet om knogleskørhed. Det var en amerikansk undersøgelse. Hvis man fra barnsben sørger for at hoppe og sjippe er det med til at holde knoglerne stærke i flere år end hvis man ikke hopper og sjipper meget. Jeg ser desværre at sjipning er blevet svigtet i børnehaver og skoler, det er smadder ærgerligt. Jeg ville ønske at der er flere børnehaver og skoler der ville hop og sjipning alvorligt og børn elsker at hoppe, HVIS de får lov, men desværre er der mange der siger til børnene at nu skal de stoppe for nu har de hoppet nok, og nej de har jo ikke fået lov til at hoppe færdig. MVH Lene Hej Lene Det har du helt ret i! Det er utrolig vigtigt, at børn får lov til at udfolde sig fysisk, inkl. at hoppe og sjippe. Samtidig er det vigtigt at de får en fornuftig kost. Inkl. godt med frugt og grønt. Mere om kalk og knogler her:
http://www.nomedica.dk/ugeskrift26_2006.htm "Når mine
børn bliver vilde og uregerlige, bruger jeg en fin kravlegård. Når de er
færdige, kravler jeg ud." 5) Mail: Hvordan får jeg stærkere negle? Hej Er der nogen føde, man med fordel kan indtage for at opnå en øget styrke i sine negle? Blot det, at neglene ikke så let flækker, når man arbejder med værktøj, arbejder i haven o.l. Mit daglige arbejde er på kontor, så det er kun i perioder, mine hænder og negle får en grovere behandling. Venlig hilsen Hej Søren Mit bedste bud er masser af grøntsager, frugt, bælgfrugter og fuldkornsprodukter -- samtidig med, at du så vidt muligt udelukker de fødevarer mv., der evt. kan tære på dine reserver af vitaminer og mineraler (det er fx sukker, alkohol, slik, hvidt brød). Læs evt. mere om
sunde kostvaner her Læs evt. mere om kosttilskud her Nogle mennesker mener, at kosttilskud med selica eller spisekisel hjælper neglene til at blive stærkere. Med venlig hilsen 6) Kosttilskud gavner muligvis ikke kræftpatienter I en analyse, som inkluderede 25 undersøgelser, der omhandlede
mennesker med kræft, og 34 undersøgelser der omhandlede mennesker med forstadier
til kræft, så det ikke ud til at kosttilskud havde nogen virkning, hverken
gavnlig eller skadelig på sygdomme. Kommentar: Der er en verden til forskel på at forebygge kræft med en sund kost og livsstil – og evt. kosttilskud – og forsøg på at helbrede kræft med kosttilskud o.l. Det vi ved med sikkerhed er, at sund livsstil og gode levevilkår i væsentlig grad mindsker risikoen for mange kræftformer. Mere om sund kost og livsstil her Det er sandsynligt at visse stoffer fra planter engang i fremtiden vil indgå i kræftbehandlingen, men indtil videre er der to væsentlige ting at vide om emnet i forbindelse med kost og livsstil:
Læs evt. mere om emnet i bogen The China Study af Dr. T. Colin Campbell 7) Kosttilskud kan påvirke kræftbehandling Kræftens bekæmpelse har lavet en undersøgelse der viser, at 50 –
75 % af kræftpatienterne bruger alternativ behandling. De brugte mest
kosttilskud, naturlægemidler og ekstra tilskud af vitaminer og mineraler. Kommentar: Patienter under lægebehandling bør altid fortælle deres læge, hvilke kosttilskud o.l., de tager. I mange tilfælde kan kosttilskud og alternativ behandling understøtte traditionel behandling, men i nogle (sjældne) tilfælde fungerer naturmedicin o.l. ikke godt sammen med medicin og traditionel behandling. 8) Granatæblejuice bremser måske prostatakræft Et glas granatæblejuice om dagen kan måske forsinke udviklingen
af prostatakræft. Det viser en ny amerikansk undersøgelse. Hvis en større
undersøgelse kan bekræfte resultaterne, kan det blive et vigtigt supplement til
den traditionelle behandling. Intet i dette nyhedsbrev er et forsøg på at holde dig fra nødvendig lægebehandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret behandling eller medicin, uden din læges samtykke, bærer du selv det fulde ansvar. |
Læs også ...Andre artikler om kost, livsstil mv. Kunsten at ændre vaner En
ny bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør
for alligevel at klare det! Vegetar Light Fat for life?
Sikker Slank Hvordan
Rask? Zoneterapi -
lær det selv E-bog: E-bog: Online rabatSpar 5 - 40 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. i butikken her: helseonline.dk Fuld returret på alt Onlinerabat på det meste Fuld sikkerhed Hurtig levering
|