1. Veganerkost bedst ved type 2 diabetes
Veganerkost er en kost, der er fri for animalske fødevarer – altså helt uden kød, fjerkræ, æg, fisk, mælk og ost.
En ny undersøgelse viser, at veganerkost er meget effektiv til at kontrollere blodsukkeret hos type 2 diabetikere. Veganerkosten var både fedt- og sukkerfattig.
99 voksne med type 2 diabetes blev tilfældigt udvalgt til at følge enten veganerkosten eller en kost der fulgte de gældende anbefalinger fra den amerikanske diabetikerforening (ADA).
Diæten fra diabetikerforeningen blev skræddersyet til den enkelte, hvor bl.a. patientens vægt og kolesteroltal blev taget med i betragtning.
Omvendt var der ingen begrænsninger vedr. kalorier, kulhydrater eller portionsstørrelser for de diabetikere, der fik veganerkosten.
Deltagerne mente, at veganerkosten var lettere at efterleve i forhold til andre diæter, fordi de ikke behøvede at afmåle portionsstørrelser eller tælle kalorier.
Tre af deltagerne på veganerkost faldt fra i undersøgelsen sammenlignet med otte på diæten fra diabetikerforeningen (ADA).
Efter 22 uger var 43 %, af de der var på veganerkost og 26 % af de der var på diabetikerforeningens kostplan i stand til at ophøre med at tage noget af deres medicin som fx insulin eller medicin til at kontrollere blodsukkeret.
De der var på veganerkosten tabte 6,5 kg i gennemsnit, mens de der var på diabetikerforeningens diæt tabte 3,1 kg på de 22 uger.
Det dårlige kolesterol (LDL) faldt med hele 21 % i veganergruppen og 9 % i gruppen på diabetikerforeningens kostplan.
Prøver viste også at blodsukkeret var under væsentlig bedre kontrol blandt diabetikere på veganerkost.
Dr. Neal Barnard, som hjalp med at gennemføre undersøgelsen håber, at undersøgelsen vil genoplive interesse for at bruge kostændringer først, snarere end at udskrive medicin.
(Diabetes Care, August 2006; Breaking Medical News 27-07-2006)
http://www.pcrm.org/news/release060727.html
Kommentar:
Med andre ord var blot 22 uger på en fedt- og sukkerfattig veganerkost nok til at vise dramatisk forbedring på følgende områder:
1. Væsentlig bedre blodsukkerkontrol
2. Stort fald i kolesteroltallet
3. Dobbelt så stort vægttab, endda uden at deltagerne behøvede at tænke på portionsstørrelser eller kalorier
4. Bedre nyrefunktion
5. Mindre behov for medicin
Veganerkosten var væsentlig forskellig fra den kost, der normalt anbefales til diabetikere, da der ikke var begrænsninger i kalorieindtagelse, kulhydrater eller portioner.
Veganerkost (eller i hvert fald en kost MEGET tæt på veganerkost) er den bedste kost ved næsten alle sygdomme.
Det kræver dog, at veganerkosten tilrettelægges fornuftigt. Den sundeste veganerkost indeholder masser af grøntsager. Den indeholder ingen eller kun meget små mængder sukker og andre raffinerede kulhydrater. Den er forholdsvis fedtfattig og indeholder ikke tilsat olie (eller kun et minimum). Den er med andre ord meget rig på næringsstoffer pr. kalorie.
www.nomedica.dk/den_ideelle_kost.htm
Sideløbende med motion, god søvn og de andre betingelser for sundhed vil veganerkosten i mange tilfælde gøre type 2 diabetikere raske eller, som beskrevet i undersøgelsen ovenfor, give væsentlig bedring.
[UPP]
2. En beskidt sandhed om allergi?
Et studie foretaget af forskere på Duke University Medical Center giver igen opbakning til den såkaldte ”Hygiejne hypotese” – nemlig at mennesker som lever meget hygiejnisk er mere tilbøjelige til at få allergi og autoimmun sygdom, fordi deres immunsystem ikke i tilstrækkeligt omfang har været udsat for almindelige mikrober i omgivelserne.
Forskerne sammenlignede immunsystemet hos vilde mus og katte – der jo ofte udsættes for mikrober og parasitter – med mus og katte opvokset i et sterilt miljø i et laboratorium.
De vilde dyr havde væsentlige større mængder af antistoffer i blodet, uden det havde negativ virkning på dyrene.
Antistoffer fremstilles af immunsystemet for at binde sig til og ødelægge fremmede stoffer og mikroorganismer.
I de hygiejniske dyr, opvokset i et laboratorium, viste det sig, at antistofferne kunne binde sig til kroppens egne celler, hvilket kan føre til autoimmune sygdomme.
I de vilde dyr bandt visse antistoffer sig til parasitter men i dyrene fra et laboratorium bandt antistofferne sig til ufarlige antigener fra omgivelserne og udløste derved allergi overfor disse stoffer.
Måske betyder større udsættelse for partikler og mikrober i barndommen, at immunsystemet trænes til at reagere korrekt uden at overreagere eller reagerer på uskadelige stoffer.
(Scandinavian Journal of Immunology 19-06-2006)
http://www.blackwell-synergy.com/
Kommentar:
Vi er på mange måder midt i en epidemi af allergi. Høfeber, eksem og astma florerer som aldrig før.
Autoimmune sygdomme er ligeledes stigende.
Er årsagen til denne stigning en over-hygiejnisk livsstil?
Er overdreven skræk for snavs og mikroorganismer værre end et vist omfang af bakterier og skidt?
Allergi er muligvis knyttet til den vestlige verdens hygiejniske livsstil. Mere primitive befolkninger, der lever i mere skidt og snavs, har i hvert fald langt mindre forekomst af allergi.
Hygiejnehypotesen går ud på, at vi som børn har for lidt kontakt med almindeligt forekommende ufarlige bakterier og banale bakterieinfektioner fra mennesker og husdyr, enten fordi vi ikke møder dem, eller fordi de bliver neutraliseret med antibiotika.
Derved svækkes immunsystemets evne til at skelne og prioritere mellem det der skal angribes og neutraliseres, og det der er harmløst. Barnets immunforsvar er ikke i tilstrækkelig grad blevet trænet til præcist og altid at skelne mellem ven og fjende, mellem det skadelige og det harmløse.
Selv om mere og mere tyder på, at hygiejneteorien holder, er der stadig meget, vi ikke ved. Det er dog nok en god idé ikke at være alt for hysterisk med snavs, bakterier og infektionssygdomme. Og antibiotika bør naturligvis forbeholdes alvorlige og livstruende sygdomme.
Nogle forældre overbeskytter deres børn, så de ikke får mulighed for i tilstrækkelig grad at udfolde sig i naturen og sammen med andre børn. Overdreven rengøring i hjemmet – især med bakteriedræbende sæber o.l. – er måske heller ikke godt for børnene.
Læs mere om immunsystemet her:
www.nomedica.dk/kroppens_immunforsvar.htm
”Vane er et kabel; vi væver på det hver dag,
og til sidst kan vi ikke bryde det.”
- Horace Mann -
[UPP]
3. Kunstigt lys øger måske risikoen for brystkræft
Et forsøg med mus, fortaget af American National Cancer Institute og National Institute of Environmental Health Sciences, tyder på, at kvinder som er udsat for kunstigt lys i lange perioder ad gangen, eller ofte er oppe om natten ved kunstigt lys, har øget risiko for at få brystkræft.
Tidligere undersøgelser har vist, at kvinder som arbejder på nathold, sandsynligvis har øget risiko for brystkræft. Denne undersøgelse demonstrerede, at kunstigt lys øger risiko for brystkræft ved at hæmme niveauet af det vigtige hormon melatonin.
Melatonin dannes i hjernes koglekirtel, og det foregår mest i mørke om natten. Melatonin regulerer menneskers sove- og vågencyklus.
Forskerne brugte mus, der var blevet implanteret med kræftceller fra kvinder, og gav dem indsprøjtninger med blodprøver fra kvinderne.
Blodprøverne blev taget på forskellige tidspunkter. Blodprøverne taget om natten sænkede tumorvækst med 80 %, mens blodprøverne taget efter udsættelse for kunstigt lys gav øget tumorvækst.
(pubmed.org 2006 May;17(4):515-23)
http://www.earthtimes.org/articles/show/7235.html
Kommentar:
Betydningen af nok søvn og god søvnrytme undervurderes ofte.
Især ved sygdom (eller svækkelse) er det vigtigt at gå tidligt i seng og få noget søvn før midnat, og sove uforstyrret og i mørke (brug evt. mørke gardiner, hvis der er gadelamper e.l., der lyser soveværelset op).
Mere om god søvn:
www.nomedica.dk/sove.htm
Forebyggelse af brystkræft klares bl.a. med sund kost og livsstil – inkl. at undgå tobak, alkohol o.l., motion, masser af frugt og grønt, ingen eller kun begrænsede mængder animalske fødevarer, nok søvn og god søvn. Undgå også for ofte at være oppe meget sent, så kunstigt lys hæmmer dannelsen af hormonet melatonin, som hovedsageligt udskilles i mørke om natten. Gå tidligt i seng, stå tidligt op.
[UPP]
OBS!
Intet i dette nyhedsbrev er et forsøg på at holde dig fra nødvendig læge - behandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret behandling eller medicin, uden din læges samtykke, bærer du selv det fulde ansvar.
Du kan alltid skriva till Nomedica på
John@nomedica.dk
|
