1. Er kød en del af menneskets naturlige kost?
Teorien om at vore forfædre var kødspisene jægere er sandsynligvis forkert.
En antropolog fra Washington Universitetet i St. Louis, Robert W. Sussman, Ph.D., mener, at mennesket udviklede sig til at være fredfyldt, samarbejdsvillig og social, og ikke det rovdyr, som moderne mytologi vil have os til at tro, siger Dr. Sussman.
I hans seneste bog: "Man the Hunted: Primates, Predators and Human Evolution," argumenterer Sussman imod den almindelige antagelse, at vore forfædre var kødspisere. Han mener, at der er god dokumentation for, at mennesker udviklede sig som byttedyr for mange rovdyr som vilde hunde, katte hyæner, ørne og krokodiller.
Han baserer sin opfattelse på optegnelser af fossiler og levende arter af primater. Primater har været byttedyr i millioner af år – et faktum der i stor udstrækning har påvirket udviklingen af det tidlige menneske. Han mener, at vores intelligens, samarbejdsevne og mange andre egenskaber, vi har som moderne mennesker, blev udviklet af vore forfædres forsøg på at narre rovdyrene.
Læs evt. hans bog eller mere her: (på engelsk)
www.vegsource.com/articles2/hunter_gatherer.htm
Læs evt. mere om menneskets naturlige kost her:
www.nomedica.dk/menneskets_naturlige_kost.htm
[UPP]
2. Er det bedst at forvente det værste?
De fleste mennesker tror at det vil mildne deres skuffelse, hvis de i forvejen forventer det værste. Men da antagelsen blev testet i et videnskabeligt forsøg viste det sig faktisk at forholde sig stik modsat.
Forskerne testede, om negative forventninger nu også er den følelsesmæssig stødpude, som mange tror, og
undersøgelsen viste, at det modsatte nok er tilfældet!
I undersøgelsen viste det sig nemlig, at de som forventede elendige resultater og fik det, havde det dårligere med det, end de som forventede positive resultater, men fik elendige resultater.
Margaret Marshall fra Seattle Pacific Universitetet og Jonathon Brown fra the University of Washington, Seattle, bad først mere end 80 studerende om at udfylde et spørgeskema der målte deres generelle følelsesmæssige syn på livet – om det var lyst eller dystert.
De studerende øvede sig derefter på et sæt middelsvære opgaver på en computer. Baseret på opgaverne vurderede de, hvordan de forventede at klare sig i en anden lignende opgave.
Forskerne gav derefter halvdelen af de studerende opgaver, der var lidt lettere end de første opgaver, mens den anden halvdel fik sværere opgaver. Efter de studerende var færdige med opgaverne udfyldte de et spørgeskema der vurderede deres følelsesmæssige reaktion – fx hvor skuffede eller flove de følte sig.
Nu viste det sig, at de studerende som forventede at klare sig dårligt rent faktisk følte sig dårligere tilpas, når de klarede sig dårligt, end de der forudså, at de ville klare sig godt, men klarede sig dårligt.
(Kilder: Marshall M. A&Brown J. D. Cognition & Emotion, 20.43 - 63 (2006); news.nature.com 3 February 2006)
www.nature.com/news/2006/
Kommentar:
Hvis du plejer at forberede dig på det værste for ikke at blive skuffet, hvis noget skulle gå galt, gør du derfor sandsynligvis dig selv en bjørnetjeneste. I hvert fald for nogle mennesker vil dystre forventninger blot forværre den nedtur, de føler, når noget mislykkes.
Det er både sjovere og altså nok også bedre for humøret, at tro på at tingene lykkes. Positive forventninger er bedre end negative forventninger.
Når det gælder vigtige projekter/aktiviteter mener jeg, at det smarteste ofte er, at forberede sig på det værste, men forvente det bedste!
“For forskellige sind, er den samme verden et helvede eller et himmerige.”
- Ralph Waldo Emerson -
[UPP]
3. Mail: Allergi
Efter sidste uges artikel om allergi:
(
www.nomedica.dk/ugeskrift31_2006.htm )
modtog jeg nedenstående mail:
Hej John,
Jeg har netop læst indlægget om allergi. Jeg er med på at de får nogle resultater fra deres undersøgelser, men jeg er ikke enig i årsagen! Jeg er født og opvokset på landet - på en gård med husdyr, støv i mængder der kan få en støvet gennemsnitdanskers stue til at ligne et sterilt rum. Alle de faktorer der nævnes som noget der burde styrke immunforsvaret og derved gøre risikoen for allergi mindre.
Nu er det desværre bare sådan at jeg har pollenallergi og høfeber. Det kom først da jeg var omkring de 20 år gammel, som lyn fra en klar himmel var det der pludselig en forårsdag.
Min personlige holdning er at det er en anden faktor. Måske kosten, måske kemikalier vi udsættes for, måske noget andet. Det kan da godt være at det har en indflydelse om vi har været udsat for støv eller ej. Personligt tror jeg det ikke. Der må være en eller flere fællesnævnere. Og her ville det da være relevant at se på hvornår begyndte allergi at vokse og blive en folkesygdom og hvilke ændringer var der i folks vaner, kost, udledning af kemikalier, tilsætning i stoffer, rengøringsmidler.....you name it. Hvad er den største fællesnævner?
kh
Lars
Hej Lars
Hygiejneteorien ser ud til at være relevant, men der er givetvis andre faktorer der er lige så vigtige eller vigtigere.
Fx får mange mennesker, der lider af allergi, det
ofte væsentligt bedre, når de gennemfører radikale
kostomlægninger, som du også er inde på.
En kost og livsstil, som beskrevet her, har hjulpet mange med allergi:
http://www.nomedica.dk/hvordan_rask.htm
Med venlig hilsen
John Buhl
[UPP]
4. Mail: Vanddrivende naturlægemidler
Kære John Buhl.
Jeg vil gerne spørge dig om råd til at få vandet væk fra mine ankler.
Jeg har fået blodtryksmedicin i mere end 10 år, men mit blodtryk er på 120/130 over 70/80, også uden medicin og det er jo normalt.
I fredags stoppede jeg med medicinen fordi min ene nyre har givet mig smerter det sidste halve år, og altid siger min læge at det er din Fibromyalgi og Sjøgrens! eller gigten.
Jeg tager hver morgen 2 Omnimin og nu tager jeg også 1 hvidløgspille a 9000 og 1 ingefærpille i stedet for medicinen, og mit blodtryk er stadig det samme.
Men nu er mine ankler begyndt at hæve og selvom mine nyresmerter er helt væk, vil jeg da også gerne have pæne ankler.
Jeg er næsten 73, ikke ryger, vejer 89 kg (desværre) lever nogenlunde sundt med mange grønsager og frugt, drikker en del vand og 4 kopper kaffe med mælk om dagen. Her en del smerter af fibromyalgien, som jeg har haft i 40 år. Fik det ved en operation i underlivet samtidig med at jeg havde halsbetændelse.
Har du et godt vanddrivende råd, bliver jeg glad.
I øvrigt læser jeg dine oplysende sider her med stor glæde og har mange af dine bøger.
Mange sommerhilsener fra A.J.
Kære A.J.
Der findes forskellige vanddrivende naturmidler, men det er ikke nødvendigvis en god løsning.
Ønsker du et naturligt vanddrivende middel findes der forskellige muligheder i form at urtete eller tabletter/kapsler. Du spørger blot på apoteket, i Matas eller en helsekostforretning.
Problemet med vanddrivende midler er dog, at de ikke fjerner årsagen til, at vandet ophober sig.
Før du evt. tager vanddrivende midler (inkl. naturmidler), bør du i hvert fald snakke med din læge, og sammen med ham prøve at finde frem til, hvorfor du samler væske, og hvad du kan gøre ved det.
Hvis din læge har givet dig blodtryksmedicin i 10 år, uden at gøre noget for at finde ud af hvorfor dit blodtryk er højt, og hvad du kan gøre ved det (udover at tage medicin) – eller måske givet dig medicin, selv om dit blodtryk ikke er højt (!?), er det vist på tide at få en god forklaring fra din læge. Overvej evt. at skifte læge.
Bemærk at store mængder frugt og grøntsager i sig selv virker vanddrivende (og mange mennesker klarer problemerne med væskeophobninger ved at spise mange forskellige frugter og grøntsager hver dag -- og på andre måder så vidt muligt holder sig til en fornuftig vegetarkost). Spiser du meget frugt og grønt behøver du ikke at drikke ret meget vand, da frugt og grønt indeholder en masse væske.
Mit bedste bud er, at du gør alt, hvad du kan, for at forbedre din kost. Undgå salt (begræns til et minimum), kom så tæt på en veganerkost, som du kan overkomme (en kost fri for animalske fødevarer).
Det er fint, at du lever nogenlunde sundt. Nu giver du den lige en tand mere ... og begynder at leve rigtig sundt :-)
Det vil også få dig ned i vægt, hvilket givetvis også vil hjælpe meget på dine problemer!
Læs mere her:
www.nomedica.dk/hvordan_rask.htm
Med venlig hilsen
John Buhl
“Glæden er ikke i ting, den er i os.”
- Richard Wagner -
[UPP]
5. Risikofyldt gigtmedicin
Smertestillende gigtmedicin øger risiko for død hos patienter med tidligere blodprop i hjertet.
Ny dansk forskning bekræfter, at en meget anvendt medicintype til behandling af gigtsmerter (NSAID) har alvorlige bivirkninger.
http://www.si-folkesundhed.dk/
Kommentar:
Gigtplagede mennesker får det ofte væsentlig bedre ved at gå over til veganerkost. En veganerkost uden raffinerede kulhydrater og uden eller kun med et minimum at tilsat olie.
En god balance mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer er sandsynligvis vigtigt (flere omega-3, færre omega-6).
Læs evt. mere om omega-3 fedtsyrer her:
http://www.nomedica.dk/ugeskrift18_2006.htm
I nogle tilfælde kan det være en god idé at forsøge sig med en glutenfri veganerkost i en periode, da mange gigtplagede føler lindring på en glutenfri veganerkost.
Mere om sund kost her:
http://www.nomedica.dk/sund_kost.htm
[UPP]
OBS!
Intet i dette nyhedsbrev er et forsøg på at holde dig fra nødvendig læge - behandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret behandling eller medicin, uden din læges samtykke, bærer du selv det fulde ansvar.
Du kan alltid skriva till Nomedica på
John@nomedica.dk
|
