NOMEDICA


Kunsten at ændre vaner
En ny bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!

Læs mere her

Vegetar Light
Af Karina Schramm. 2. oplag. 138 sider. Bogen indeholder 114 lækre fedtfattige vegetaropskrifter.

Læs mere her

Fat for life?
Bog er skrevet til de overvægtige, som har særlig svært ved at komme ned i vægt.

Læs mere her

Sikker Slank
En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.

Læs mere her

Hvordan Rask?
Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., som styrker kroppens helbredende evner.

Læs mere her

Zoneterapi - lær det selv
Hvor svært kan det være?.

Læs mere her

Nomedica Terapiguide
E-bog:
E-bogen indeholder bl.a. en grundig vejledning i, hvordan du bedst og mest effektivt anvender principperne i bogen "Hvordan Rask?" ved mere end 70 almindelige skavanker og sygdomme.

Læs mere her

Ung ... længere
E-bog:
I denne e-bog kan du læse lidt om den livsstil, de holdninger og de levevilkår, der har de største muligheder for at holde dig ung og frisk - længere!

Læs mere her

Læs også ...
Andre artikler om kost, livsstil mv.

Online rabat
------------------

Spar 5 - 40 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. i butikken her:
helseonline.dk

Fuld returret på alt

Onlinerabat på det meste

Fuld sikkerhed

Hurtig levering

-------------------

Ugeskrift for Lægfolk, - Nyheder fra Nomedica uge 40, 2006


INDHOLD:

  1.  Mail: Lavt blodsukker og kronisk træthed
  2.  Fedme uden diabetes måske ikke så skadelig for helbredet
  3.  Fisk beskytter mod kræft
  4.  Søvnapnø kædes sammen med depression
  5.  Mail: PMS
  6.  Læsertip


[Tillbaka]

Viktig information Du bör läsa.Klicka här.


Kære læser

Du er velkommen til at sende en mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, eller hvis der er bestemte emner, du ønsker, vi skal tage op.

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl



1. Mail: Lavt blodsukker og kronisk træthed



Jeg har lige læst en bog om kronisk trætheds syndrom, skrevet af Chris Mole.

Han siger i bogen, at lavt blodsukker, er med til at gøre symptomerne værre. Er det noget du kender til?

V.h. Anja

line2.gif

Hej Anja

Det er korrekt, at lavt blodsukker – eller snarere de kostvaner, der giver lavt blodsukker – kan medvirke til kronisk træthedssyndrom. Men jeg bruger lige anledningen her til at skrive lidt om ikke at have alt for stor tillid til diagnoser, medicin og kure.

Det gælder især diagnoser for sygdomme eller tilstande, som ingen forstår særlig godt, hvor årsagen er ukendt eller hvor lægen/behandleren gætter.

Det er klogt at tage "kronisk trætheds syndrom" (og mange andre syndromer), samt "lavt blodsukker" (og lignende diagnoser som "candida-infektion", "stress", ”det er psykisk” o.l.) med forbehold.

Det er taknemmelige diagnoser. Ofte er det blot ord der beskriver en samling symptomer - og fordi der knyttes et ord, en diagnose, til problemerne, giver det en fornemmelse af forståelse, der reelt ikke eksisterer.

Fx har mange mennesker med diagnosen "lavt blodsukker", slet ikke har lavt blodsukker, når der tages en blodprøve – i hvert fald er blodsukkeret næsten aldrig så lavt, at det kan forklare ”symptomer på lavt blodsukker”.

Det, at symptomer eller en tilstand bliver diagnosticeret som en sygdom, åbner ofte døren for en række behandlingsmuligheder (medicin, naturmedicin mv.).

En korrekt og præcis diagnose kan have uvurderlig betydning og være en stor hjælp til at blive rask. Men mere tvivlsomme eller vage diagnoser kan i sig selv komplicere tingene – og faktisk indirekte gøre det sværere at blive rask og frisk igen, fordi mange så vælger mere eller mindre tvivlsomme kure i stedet for at gennemføre de nødvendige ændringer i kostvaner mv.

Den bedste "kur" jeg kender mod både "kronisk trætheds syndrom" og "lavt blodsukker" er omfattende forbedringer i kost, livsstil og levevilkår.
http://www.nomedica.dk/hvordan_rask.htm

Med venlig hilsen
John Buhl



[UPP]

2. Fedme uden diabetes måske ikke så skadelig for helbredet



Forskerne ved universitetshospitalet Chandler Hospital i Kentucky sammenlignede i 3 år 15.408 patienters sygehistorier med deres vægt.

Det viste sig, at uanset patienternes vægt giver diabetes en tredobling af risikoen for at udvikle organsvigt eller andre kritiske sygdomme.

Forskernes konklusion på undersøgelsen var, at fedme i sig selv ikke kan forudsige akut organsvigt eller dødsfald, hvorimod diabetes (der ofte er en følge af overvægt) i væsentlig grad kan sættes i forbindelse med akut organsvigt og dødsfald efter akut organsvigt.
http://ccforum.com/content/10/5/R137

Kommentar:

Undersøgelsen viser med andre ord, at fedme ikke i sig selv giver væsentlig overdødelighed, hvis den ikke ledsages af diabetes.

Den bedste forebyggelse og kur mod type 2 diabetes er sund kost, motion og nok søvn.

Den bedste kost ved diabetes er sandsynligvis en vegetar/veganerkost http://www.nomedica.dk/ugeskrift31_2006.htm

Samtidig har det vist sig at den mest effektive slankekost (og givetvis også den sundeste) er veganer/vegetarkost
http://www.slankenyt.dk/slankenyt59.htm

Konklusionen må være, at overvægtige kan forebygge diabetes og komme ned i vægt ved at helt eller delvist at gå over til en sund veganerkost (en kost uden animalske fødevarer).

Det er altså sandsynligvis ikke særlig sundhedsskadeligt at være overvægtig eller fed, når blot kosten og livsstilen er så sund at den forhindrer diabetes.



[UPP]

3. Fisk beskytter mod kræft



En større undersøgelse fra Karolinska Instituttet i Sverige, viser at laks eller andre fede fisk nogle gange om måneden kan være med til at forebygge nyrekræft.

En portion fede fisk om ugen er nok til at mindske risikoen for nyrekræft med 74 procent sammenlignet med dem, der aldrig spiste fede fisk.
(Kaare Skovmand; politiken 30-09-2006)
http://politiken.dk/videnskab/article179953.ece

Kommentar:

Mange mennesker indtager - pga. usunde kostvaner - alt for mange omega-6-fedtsyrer i forhold til omega-3-fedtsyrer. Det kan let være grunden til at fisk i de fleste undersøgelser ser ud til at gavne helbredet.

Det er altså langt fra sikkert, at fisk gavner, hvis du allerede spiser sundt. Får du allerede nok omega-3 (og en fornuftig balance mellem omega-3 og omega-6) er der ingen grund til at spise fisk.

Mere om omega-3-fedtstoffer her:
http://www.nomedica.dk/ugeskrift18_2006.htm



[UPP]

4. Søvnapnø kædes sammen med depression



Forskere har konkluderet, at søvnlidelsen søvnapnø væsentlig øger risikoen for depression.

Mennesker med moderat til svær grad af søvnapnø har 2,5 gange så stor risiko for at udvikle en depression som folk uden søvnproblemer. Mennesker med en mild grad af søvnapnø har dobbelt så stor risiko for depression som normalt-sovende, mens folk med en minimal grad af søvnapnø har 1,6 gange så stor depressionsrisiko.
(jyllands Posten 19-09-2006)
http://www.jp.dk/nyviden/artikel:aid=3966812/

Arch Intern Med. 2006;166:1709-1715.
http://archinte.ama-assn.org/cgi/content/short/166/16/1709

Kommentar:

Også mennesker, der ikke lider af søvnapnø, kan bliver triste eller deprimerede efter langvarig dårlig eller for lidt søvn.

God søvn har en markant positiv virkning på humøret. Se artikel om emnet i et tidligere nyhedsbrev:
http://www.nomedica.dk/ugeskrift36_2006.htm

Læs evt. mere om depressioner her:
http://www.nomedica.dk/depressioner.htm



[UPP]

5. PMS



Jeg er en af de mange der lider af meget ødelæggende PMS. Når man spørger rundt omkring hvordan man dæmper eller undgår det får man altid svaret, at det må man bare leve med.

Jeg har det meget svært med at acceptere at en uge ud af hver måned er det rene helvede for mig og ikke mindst mine omgivelser.

Min PMS viser sig ikke så meget som irritabilitet, men snarere som depression. Jeg bliver meget nedtrykt uden at kunne sætte finger på en bestemt grund. Jeg kan næsten ikke holde ud at skulle stå op om morgenen og der skal ingenting til før min verden braser helt sammen.

Jeg har prøvet alle de almindelig råd man får, med at spise mørk chokolade med meget kakao (for at øge serotonin mængden i hjernen), gå ture, tage vitaminer og drikke forskellige slags urtete. Men det hjælper bare ikke.

Det der er allerværst er at det altid ender med at gå ud over min kæreste, fordi jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af min frustration. Jeg har forklaret på forhånd hvad der sker inden i mig... men det er jo alligevel ikke rart for ham at blive bebrejde alt, og at skulle vægte hver ord han siger for at jeg ikke skal tolke det som noget dårligt.

Jeg ved at der er mange der døjer med PMS, og jeg kunne rigtig godt bruge nogle nye råd til hvordan jeg kan komme igennem min menstruation uden at blive så deprimeret.

Jeg har haft en depression tidligere for nogle år tilbage (er 26 nu), og det er helt den samme følelse af uro, paranoia og tristhed.

Kan det have noget med p-piller at gøre?

Jeg håber virkelig jeg kan få nogle råd, så mig og mine omgivelser ikke skal frygte den tid på måneden.

Med venlig hilsen X

line2.gif

Hej X

Ja, PMS kan være et helvede.

To råd som næsten altid virker:

1. Mere og bedre søvn op til og i den periode du oplever symptomerne. Det gælder især om at gå tidligt i seng (få en del søvn før midnat). Sov i helt mørke og ro. Undgå forstyrrelser. En god kvalitetssøvn gavner produktionen af melatonin og har på andre måder en positiv virkning på hormonerne. Tag en lille lur midt på dagen, hvis du har behov for det.

2. En sund og næringsrig veganerkost.

Jeg tvivler på, at det har noget med p-pillerne at gøre, men det er da en mulighed. Prøv evt. at holde en pause med p-piller i nogle måneder, og se om det gør en forskel.

Med venlig hilsen
John Buhl



[UPP]

6. Læsertip



Som altid tak for gode nyhedsbreve!

Ville lige sende et tip til alle dem, der overvejer at blive vegetarer eller har brug for hjælp til at blive det. På ANIMAs hjemmeside findes masser af tips, råd, vejledning og informationer om vegetarisme.

Der kan bl.a. bestilles brochurer og foldere om emnet gratis, der kan downloades massevis af lækre veganske opskrifter, og der findes ydermere et forum (www.anima.dk/forum), hvor man kan skrive sammen med en masse andre, der er vegetarer/veganere. Alle de "begynder"-problemer, der opstår, når man gerne vil leve lidt sundere ved at undlade animalske produkter, findes der løsninger på her, da alle jo har været nybegyndere på et eller andet tidspunkt.

Jeg vil dog lige tilføje, at fordi det er en hjemmeside, der gør meget for at udbrede vegetarismen, og gøre opmærksom på de følger industri og landbrug har, findes der videooptagelser m.m. fra forskellige dyrefabrikker/farme, som man lige skal være forberedt på. Jeg har set dem, og det er ikke noget for sarte sjæle!!

Her kan lige nævnes nogle hurtige vegetariske (og lækre) erstatninger til typiske kødbaserede retter:

Burger og hakkebøf: Fryseburgere fra Nutana eller Hälsans Kök (begge fås i IRMA)

Grill og røde pølser: Masser af muligheder i helsekostbutikker.

Små pølser: Fås på dåse fra Nutana (Irma)

Kødboller: Fryse "kødboller" fra Hälsans Kök (Irma)

Pizza: Hanegal laver økologiske pizza - hvoraf én er vegetarisk ellers er det jo nemt at lave selv.

Hakket kød: Minced Meat fra Hälsans Kök (Irma)

Kyllingbidder: Nuggets fra Hälsans Kök (Irma)

Biksemad: Vegetarisk Biksemad fra Nutana - og nej den består ikke kun af kartofler ;-)

Paneret kød: Wienerschnitzel fra Hälsans Kök
Strimlet kød i f.eks. wok: Seitan (Hvedegluten produkt smager MEGET som kød). Helsebutikker.

Andre gode erstatninger:

Mælk: Soyamælk (natural/banan/vanille/jordbær/kakao), havremælk, rismælk, mandelmælk, quinoamælk m.fl.

Æg i kager: ½ banan

Æg i fars: ½ dl. vand/soyamælk iblandet 2 spsk. kartoffelmel/boghvedemel (klæber godt)

Flødeis: Tofuline laver lækre is baseret på soya med vanille og kakao

Fløde: Oatly (havrefløde)/ soya fløde eller soya cuisine (piskefløde)/ kokosfløde

Ost: Skiveskåret vegansk cheddar og mozzarella fås fra Tofuline (Helsekostbutikker).

Smør: Plantemargarine fra Nutana

Yoghurt: Provamel laver vegansk yoghurt med flere smagsvarianter (helsekostbutikker)

Creme fraiche: Fås faktisk vegansk i helsekostbutikker

Smøreost: I helsekostbutikker findes veganske smøreoste med flere smagsvarianter

"Kød"pålæg:
I Helsekostbutikker er der mange forskellige slags, der i udseende minder om kød, og passer fint i en sandwich. Nogle fås endda røget, så smagen er meget lig kød.

Smørepålæg:
Vegetarisk smørepålæg fra bl.a. Urtekram og Nutana fås flere steder.

I Helsekosten findes der flere varianter bl.a. Streich og Grano Vita.

Ellers er jordnøddesmør, sesamsmør, humus eller andre "bønnepostejer" ofte en god løsning.

Mvh. Maria





Indsend du også gerne dit tip eller en god opskrift !







OBS!

Intet i dette nyhedsbrev er et forsøg på at holde dig fra nødvendig læge - behandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret behandling eller medicin, uden din læges samtykke, bærer du selv det fulde ansvar.




Du kan alltid skriva till Nomedica på John@nomedica.dk