1. Syv grunde til at nedsætte dit saltforbrug
Et overforbrug af salt forårsager ca. 3000 blodpopper hvert år, og Hjerteforeningen har regnet ud, at hvis vi kunne halvere mængden af det salt, vi spiser i Danmark, ville 2.600 mennesker redde livet hvert år.
Overforbrug af salt laver andre ulykker i kroppen, men netop saltets evne til at øge blodtrykket kan gøre et længere overforbrug af salt livstruende.
Hvis mennesker med højt blodtryk halverer deres saltindtag har de 14 % mindre risiko for at få en blodprop i hjernen. Mennesker med et normalt blodtryk reducerer risikoen for blodprop i hjernen med 6 %.
Der er mindst syv problemer forbundet med at indtage for meget salt.
- For meget salt svækker dine smagsløg
Bruger du for meget salt, vil du svække dine smagsløg, og du vil efterhånden finde friske grøntsager kedelige i smagen – medmindre de tilsættes salt, krydderier, en del dressing e.l.
Bruger du meget salt, har du svært ved at smage nuancerne i rå salater og mange frugter. Hvis du ikke bryder dig om sunde fødevarer, som de er, fordi ”de smager af for lidt”, vil du få svært ved at fastholde sunde kostvaner.
Begrænser du brugen af salt (og krydderier), begynder sunde råvarer efterhånden at smage meget bedre, fordi dine smagsløg ændrer sig.
- For meget salt medvirker sandsynligvis til afkalkning af knoglerne
Indeholder din kost for meget salt, begynder du at udskille kalk i urinen, hvilket indikerer at knoglerne afkalker. Det kan ikke udelukkes at den øgede calciumudskillelse med urinen opvejes af øget calciumoptagelse fra tarmene, men det tyder altså på, at rigeligt salt i maden øger risikoen for knogleskørhed.
- Salt binder væske
Det er nyrerne, der opretholder saltbalancen i kroppen. Når du spiser for meget salt, forsøger nyrerne at udskille det igen, men sker det ikke hurtigt nok ophober væsken sig. Mennesker med tendens til væskeophobninger (ødemer) vil ofte have gavn af at reducere deres saltforbrug væsentligt.
- For meget salt stimulerer
En del mennesker, som spiser meget salt, gør det for at blive kvikket op. De er trætte eller uoplagte og føler et salte ting giver dem et lille pift. De har brug for mere eller bedre søvn, sund mad og motion – ikke salt.
- For meget salt øger risikoen for hjerte-karsygdomme
For meget salt kan have helbredsmæssige konsekvenser i form af øget risiko for forhøjet blodtryk og dermed hjerte-kar-sygdomme. Det er især vigtigt for overvægtige personer, personer med forhøjet blodtryk og ældre mennesker.
Et lavere saltindtag kan være med til at nedsætte blodtrykket og mindsker bl.a. risikoen for hjerte-karsygdomme. Da Finland halverede saltindtaget, steg gennemsnitsalderen med seks år. Om årsagen udelukkende var det lavere saltindtage er uvist, men en lavere saltindtagelse vil i hvert fald væsentlig mindske risikoen for hjerteanfald.
- Salt mad øger risikoen for at udvikle fedme
En finsk undersøgelse viser en sammenhæng mellem salt og fedme. Årsagen er, at salt gør dig tørstig, men at vand ikke længere er den naturlige måde at slukke tørsten på.
Mange slukker tørsten i juice, mælk, sodavand eller andet, der indeholder kalorier.
Er din krop meget saltholdig, ser den ikke alene tykkere ud, end den egentlig er, den føles også tungere. Saltet og det vand, det binder, befinder sig udenfor cellerne, blandt andet i det løse underhudsvæv. Er din krop meget saltholdig, ser den altså ikke alene mere overvægtig ud, end den egentlig er, den føles også tungere.
Spar på saltet, og du taber måske hurtigt et kilo eller to – og føler dig en del lettere!
Uden for kroppen vejer en teskefuld salt ca. 5 gram. Men fordi salt binder væske bliver en teskefuld let til ½ kg inde i kroppen.
- Høj saltindtagelse øger muligvis risikoen for type 2 diabetes
En undersøgelse har vist, at høj saltindtagelse øger risikoen for type 2 diabetes uafhængig af andre risikofaktorer.
Køb bøger på helseonline:
To bøger der gør det lettere at gå over til mere vegetarkost:
Vegetar Light og Kunsten at ændre vaner. Køb online: 269,00 (normalpris kr. 307,00)
Lær Zoneterapi, på en hurtig og enkel måde. Lær samtidig Kunsten at ændre vaner. Køb online: 228,00 (nomalpris: 268,00)
Sikker Slank & Kunsten at ændre vaner
Med disse to bøger lærer du både hvordan du taber dig på en sund måde, og hvordan du effektivt tilegner dig nye vaner. Køb online: 299,00 (normalpris 338,00)
Kunsten at ændre vaner + Fat for life?
To bøger som gør det muligt for dig, som enten er meget overvægtig eller har særlig svært ved at tabe dig, at tilegne dig de vaner, der vil give dig succes med at nå og fastholde den vægt, du ønsker. Køb online: 325,75 (normalpris 368,00)
Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda helbrede sygdomme. Køb online: 274,75 (normalpris: 317,00)
Spar også penge ved at købe andre bøger og helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk
[UPP]
2. Mail: Hvilke kosttilskud er bedst?
Kære John,
Hvad anbefaler du som bedste vitamin/mineral tilskud i dagligdagen?
Jeg tager pt. Omnimin - men er denne egentligt, hvad du vil anbefale som værende bedst på markedet uden behovet for ekstra tilskud af vitaminer, mineraler, antioxidanter e.l.?
Er der fx. behov for også at tænke på ekstra tilskud af n-3 fedtsyrer, som jeg forstår, man ofte får for lidt af?
Dertil skal siges, at jeg i perioder døjer med eksem, og derfor tidligere har taget tilskud af fiskeolie samt kæmpenatlysolie. Som jeg husker det, havde dette ikke en egentlig effekt. Jeg vil dog meget gerne forebygge og behandle dårlige perioder, og vil derfor spørge dig, om jeg igen bør indtage nogle af disse olier/fedtsyrer?
Kh. C.
Kære C
Det kan være individuelt, hvilket produkt der er bedst.
Omnimin er en god tablet. Der er dog kommet et nyt produkt fra Biosym (det firma som også fremstiller Omnimin) ... OmniX
Det er bl.a. en rigtig god tablet for veganere og vegetarer (da den indeholder meget B12) og for mænd (da den ikke indeholder jern).
Det er svært/umuligt at sige om du vil have gavn af fedtsyrer (det kommer helt an på din kost mv.). Læs evt. mere om omega-3 her
EPA-GLA+ har fået lov til at skrive på deres produkt, at indholdet af omega 3-6-9 fedtsyrer bl.a. er gavnlige for indlæringsevnen, øjnene og huden, samt for blodets fedtstofbalance. En virkning, der naturligvis kun forekommer, såfremt årsagen til hudproblemer er mangel på nogle af de fedtsyrer, der findes i produktet.
Med venlig hilsen
John Buhl
[UPP]
3. Viden om bivirkninger tilhører patienterne
Trods modstand fra medicinalfirmaet Roche og medicinalindustrien giver danske myndigheder adgang til industriens egne sikkerhedsrapporter om bivirkninger. Det vil fremover være muligt for alle at se de sikkerhedsrapporter, som medicinalfirmaer regelmæssigt skal aflevere til myndighederne om de bivirkninger, der er indberettet om et lægemiddel fra hele verden.
(Information 14-03-2007)
Kommentar:
En rigtig god nyhed!
Læs evt. mere om medicin og bivirkninger.
[UPP]
4. Simple midler kan forebygge allergi
Småbørnsforældre mangler viden om, hvordan de skal forebygge allergi hos deres børn. Men en del tilfælde af allergi kan forebygges med brystmælk, frisk luft og god rengøring.
En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed har netop vist, at hver femte voksen lider af allergi.
(Jyllands Posten 9-3-2007)
”Livet er ligesom denne trumpet. Hvis du ikke putter noget ind i den, får du ikke noget ud af den.”
- W. C. Handy, bluesmusikker -
[UPP]
5. Læsertip
Smoothies er også en løsning, hvis man ikke spiser frugt nok, og / eller hvis man har trang til noget sødt. Man kan f.eks. søde det med 3 svesker.
Venlig hilsen Helle
Indsend du også gerne dit tip eller en sund opskrift !
OBS!
Intet i dette nyhedsbrev er et forsøg på at holde dig fra nødvendig læge - behandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret behandling eller medicin, uden din læges samtykke, bærer du selv det fulde ansvar.
Du kan alltid skriva till Nomedica på
John@nomedica.dk
|