1. Få kulhydrater og meget protein giver øget dødelighed
En svensk undersøgelse viser øget dødelighed som følge af en proteinrig/kulhydratfattig kost.
Oplysninger fra 42.237 kvinder, der ved undersøgelsens start var mellem 30 og 49 år gamle, blev gennemgået for en 12-årig periode.
Det viste sig, at jo flere kalorier der kom fra protein, og jo færre kalorier der kom fra kulhydrat, desto højere var dødeligheden blandt kvinderne.
For hver streg på en skala fra 1 til 10 – hvor 1 repræsenterede det højeste og 10 den laveste indtag at kulhydrat – steg dødeligheden med 5 %.
På en modsvarende skala for protein faldt dødeligheden med et par procent for hver streg af mindre proteinindtag.
Ifølge BT (28/3-2007) vil Fødevarestyrelsen nu kigge nærmere på de svenske tal og overveje, om der skal advares mod fx Atkins-kuren fra officielt hold. (Atkinsdiæten er en af efterhånden mange diæter der anbefaler, at vi spiser meget protein og begrænser indtagelsen af kulhydrater)
Konklusionen på den svenske undersøgelse er tydelig:
En kost der er fattig på kulhydrater og rig på protein er forbundet med øget dødelighed. Det gælder især øget dødelighed pga. hjerte-kar-sygdomme.
(Uppsala Nya Tidning 27-03-2007)
Kilde: P. Lagiou, S. Sandin, E. Weiderpass, A. Lagiou, L. Mucci, D. Trichopoulos, H.-O. Adami (2007)
Low carbohydrate-high protein diet and mortality in a cohort of Swedish women
Journal of Internal Medicine 261 (4), 366–374.
doi:10.1111/j.1365-2796.2007.01774.x
Kommentar
Bemærk at på Atkinsdiæten og lignende diæter/kure er andelen af protein i kosten endnu højere, og andelen af kulhydrater endnu lavere, end blandt de 10 % af kvinder i undersøgelsen, der indtog færrest kulhydrater og flest proteiner (og havde den højeste dødelighed).
Risikoen for at dø før tiden må derfor anses for at være væsentlig højere blandt mennesker, der følger Atkins-diæten, eller andre lignende diæter der er proteinrige og/eller fattige på kulhydrater.
Vi kan vel også konkludere fra undersøgelsen, at sunde fødevarer – frugt, grøntsager, nødder, bælgfrugter og fuldkornsprodukter – der jo er rige på kulhydrater, og en kost der ikke indeholder for mange proteiner (især ikke de animalske), er sundest og er med til at forlænge livet.
[UPP]
Køb bøger på helseonline:
To bøger der gør det lettere at gå over til mere vegetarkost:
Vegetar Light og Kunsten at ændre vaner.
Køb online: 269,00 (normalpris kr. 307,00)
Lær Zoneterapi,
på en hurtig og enkel måde. Lær samtidig Kunsten at ændre vaner.
Køb online: 228,00 (nomalpris: 268,00)
Sikker Slank & Kunsten at ændre vaner
Med disse to bøger lærer du både hvordan du taber dig på en sund måde, og hvordan du effektivt tilegner dig nye vaner.
Køb online: 299,00 (normalpris 338,00)
Kunsten at ændre vaner + Fat for life?
To bøger som gør det muligt for dig, som enten er meget overvægtig eller har særlig svært ved at tabe dig, at tilegne dig de vaner, der vil give dig succes med at nå og fastholde den vægt, du ønsker.
Køb online: 325,75 (normalpris 368,00)
Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda helbrede sygdomme.
Køb online: 274,75 (normalpris: 317,00)
Spar også penge ved at købe andre bøger og helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk
[UPP]
2. Mail: Spørgsmål om væske og syre-base
Jeg er blevet vegetar og efter noget læsning er der dukket et par spørgsmål op.
1. I bogen "Ryd op i dit rod" af Karen Kingston står der følgende: "Det er også en kunst at vide hvornår man skal indtage væske. Det er bedst at drikke ½ time før et måltid og så vente 1½-2 timer efter måltidet før du drikker noget igen. Ellers fortynder du fordøjelsesvæskerne i maven, hvilket forårsager ødelæggelse i dit indre - maden går i fordærv og gærer, hvilket skaber acidose, surt blod, som påvirker alle kropsfunktioner. Når du tygger maden grundigt behøver du ikke vand til at skylle den ned med".
Jeg drikker 2-3 liter om dagen og har fordelt det hen over hele dagen, men måske bør man lige holde en pause efter hovedmåltiderne så næringsstofferne fra maden kan optages bedre i kroppen.
2. I bogen "Slut med hovedpine, rygsmerter og andre plager" af Ole Larsen skriver han bl.a.: "Jeg har erfaret at mange imidlertid bliver for "sure" af for meget frugtspiseri. Det skyldes at de frugter vi spiser, plukkes grønne. Frugter er kun basiske når de modnes i stærk sol".
Et andet sted har jeg læst: "Det er træmodningsprocessen som vender frugten fra syre til base".
For mig betyder det at det ikke er så sundt at spise al den importeret frugt som det anbefales pga. syreindhold. Det optimale skulle vist være 80 % basisk føde og så 20 % syre, så måske er flere grøntsager bedre end for meget frugt?
Har du informationer der kan belyse punkterne yderligere?
Venlig hilsen
Gitte
Hej Gitte
Begge dele er forkert.
1) Løsningen er simpel: Din krop fortæller dig, hvornår du skal drikke vand, ved at du bliver tørstig.
Drik, når du er tørstig.
Vand til maden ødelægger ikke fordøjelsesvæskerne eller gør maden fordærvet/får den til at gære.
Du skal heller ikke drikke 2-3 liter vand om dagen. Du skal ikke noget, ud over at drikke når du er tørstig. Det er bedst.
2) Om frugter er sure eller basiske har ikke noget (eller meget lidt) at gøre med, hvordan de modner. Der er ikke mere syre i importeret frugt.
Tommelfingerregel 1:
Frugter og grøntsager er basedannende. Resten er syredannende.
Tommelfingerregel 2:
Spis masser af frugt og især grøntsager, hold dig hovedsageligt eller kun til vegetabilske fødevarer ... alt andet er enten ligegyldigt eller forholdsvis uvæsentligt
Spiser du sundt er der ingen grund til at tænke over det med syre og base. Kroppen er fremragende til at regulere "syre-base balancen”.
Problemet kan opstå, hvis du spiser masser af ”syredannende fødevarer” (fx animalske fødevarer) og for lidt frugt og grøntsager, fordi kroppen så bliver nødt til at tære på sine reserver af fx kalk, hvilket bl.a. kan gå ud over knoglerne.
Du skal dog tage hele ideen om syre-base balancen med et gran salt. Det er en gammel teori, som kun delvist holder vand, og kun gør tingene unødig kompliceret.
Det bedste er blot at spise sundt uden hensyn til syre-base, ying-yang, plus-minus, kostkombinering (for at nævne nogle af de gamle teorier) og uden ret meget hensyn til bestemte forhold mellem protein, kulhydrat og fedt (for at nævne nogle af de forholdsvis ”nye” teorier/meninger om kostsammensætning).
Det er alt sammen forholdsvis lige meget.
Spis, når du er sulten (og kun når du er sulten).
Spis det du har lyst til, blot du vælger de sunde fødevarer.
Det er enkelt. Det er sundt.
Mere om sunde kostvaner her
Med venlig hilsen
John Buhl
"Slip dit storhedsvanvid løs. Der er alligevel ingen der
gider at høre om dine mindreværdskomplekser."
- Jacob Haugaard -
[UPP]
3. Læsertip
Dhal
7 fed hvidløg, pressede
3 tsk. gurkemeje
chili (efter behov)
4 tsk. koriander
3 tsk. spidskommen
olie
3 mellemstore løg
200 g røde linser
100 g grønne linser
9 dl vand
bouillon
2 spsk. tomatpuré
salt
Bland de første fem ingredienser på listen i en kop. Tilsæt olie til det bliver en jævn blanding. Sautér blandingen i en gryde i 1 minut. Tilsæt derefter de hakkede løg og bland dem med krydderierne til de er brune.
Tilsæt så vand, bouillon og linser. Kog op og lad det simre i en halv time.
Ibland tomatpuré og smag til med salt.
Tilsæt evt. i de sidste 5-10 minutter af kogetiden hakkede gulerødder, bladselleri, peberfrugt eller lignende for at variere retten lidt.
Spises sammen med ris og brød
Mvh. Maria
Indsend du også gerne dit tip eller en god opskrift !
OBS!
Intet i dette nyhedsbrev er et forsøg på at holde dig fra nødvendig læge - behandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret behandling eller medicin, uden din læges samtykke, bærer du selv det fulde ansvar.
Du kan alltid skriva till Nomedica på
John@nomedica.dk
|
