1. Depression sat i forbindelse med for lidt folinsyre
Depression sat i forbindelse med for lidt af B-vitaminet folinsyre.
En gennemgang af flere undersøgelser af forbindelsen mellem folinsyre og depression har vist, at mennesker med lavt indhold af folinsyre i blodet har øger risiko for depression.
Forskellige undersøgelser tyder på, at tilskud af folinsyre kan bruges i behandling af depression. Det er dog langt fra alle undersøgelser der har vist gavnlig virkning af kosttilskud med folinsyre på depressioner, så det er endnu usikkert om – og i hvilket omfang – folinsyre evt. kan indgå i behandling af depression.
For at undersøge emnet nærmere gennemgik forskerne 11 studier, der alle omhandlede en evt. forbindelse mellem folinsyremangel og depression. I alt inkluderede undersøgelserne 15.315 deltagere, hvoraf 1.769 led af en depression.
Konklusionen var, at mennesker med lavt indhold af folinsyre i blodet havde op til 55 % øger risiko for depression.
Ikke alene viste det sig, at deltagerne med lavt indhold af folinsyre i blodet havde øget risiko for depression. Det viste sig også, at deprimerede mennesker generelt havde lavt indhold af folinsyre i blodet.
(Kilde: Is low folate a risk factor for depression? A meta-analysis and exploration of heterogeneity
Simon Gilbody, Tracy Lightfoot og Trevor Sheldon
Journal of Epidemiology and Community Health 2007;61:631-637; doi:10.1136/jech.2006.050385)
http://jech.bmj.com/cgi/content/abstract/61/7/631
Kommentar:
Det er uvist om folinsyre er årsag, medvirkende årsag, en følge af depression eller blot et tegn på at sunde fødevarer kan forebygge eller lindre depression.
Grunden til, at undersøgelser vedr. tilskud af folinsyre mod depression ikke har givet entydige resultater, kunne være, at et lavt indhold af folinsyre mest af alt viser, at personens kost indeholder alt for få sunde fødevarer, eftersom det netop er de sundeste fødevarer, der også er rige på folinsyre.
En sund kost indeholder rigelige mængder folinsyre. Hvis du holder dig til en kost rig på frugt, grøntsager og andre sunde vegetabilske fødevarer, får du mere end nok folinsyre, og behøver ikke tage tilskud.
Det er måske en af forklaringerne på, hvorfor en meget sund kost har hjulpet mange med modløshed og depression.
Læs evt. mere om depression her
[UPP]
2. Fuldkorn forebygger åreforkalkning
Fuldkornsprodukter kan hjælpe med at holde dine blodårer sunde – og de hjælper med at forebygge hjertesygdom og hjerneblødning.
Forskerne undersøgte en gruppe på 1.178 mænd og kvinder. De vurderede deres indtagelse af fuldkorn, og målte graden af åreforkalkning i blodårerne ved undersøgelsens start og igen to år senere.
Jo større indtagelse af fuldkorn, jo mindre åreforkalkning.
Selv efter forskerne havde justeret for andre faktorer som helbred, kosten, bestemte næringsstoffer mv., var det tydeligt, at det var fuldkorn i sig selv og ikke et bestemt næringsstof, der havde den forebyggende virkning på åreforkalkning.
(Kilde: American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 85, No. 6, 1495-1502, June 2007
Whole-grain intake and carotid artery atherosclerosis in a multiethnic cohort: the Insulin Resistance Atherosclerosis Study1,2,3
Philip B Mellen, Angela D Liese, Janet A Tooze, Mara Z Vitolins, Lynne E Wagenknecht and David M Herrington)
http://www.ajcn.org/cgi/content/abstract/85/6/1495
American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 85, No. 6, 1444-1445, June 2007
http://www.ajcn.org/cgi/content/full/85/6/1444
[UPP]
3. Traditionel vestlig kost øger risiko for brystkræft blandt kinesere
Kinesiske kvinder der spiser en typisk vestlig kost, rig på kød og søde sager, har øget risiko for at få brystkræft, sammenlignet med de kinesiske kvinder, der holder sig til den typiske kinesiske kost, der er rig på grøntsager og soja. Det viser en ny undersøgelse.
Forskerne fulgte ca. 3000 kvinder fra Shanghai, hvoraf ca. halvdelen havde fået diagnosen brystkræft.
De kvinder, der spiste en vestlig kost (rig på animalske fødevarer og søde sager) var 60 % mere tilbøjelige til at udvikle brystkræft, end de kvinder der spiste en kost baseret på grøntsager og soja.
Forskerne mener, at den stigende tendens til brystkræft i de senere år i Kina i det mindste delvist skyldes, at flere og flere tilnærmer sig en mere vestlig kost.
(Kilde: Dietary Patterns and Breast Cancer Risk in the Shanghai Breast Cancer Study
Kilde: Cancer Epidemiology Biomarkers & Prevention 16, 1443-1448, July 1, 2007. Published Online First July 10, 2007;
doi: 10.1158/1055-9965.EPI-07-0059)
http://cebp.aacrjournals.org/cgi/content/abstract/16/7/1443
[UPP]
4. Selen hjælper ikke mod diabetes – måske tværtimod
Det største og længste kliniske forsøg, der sammenligner virkningen af selentilskud med placebo (snydemedicin), har vist, at tilskud af selen ikke virker mod diabetes, men måske endda kan øge risikoen for diabetes.
I studiet havde deltagerne, der tog 200 mikrogram selen dagligt i næsten 8 år en øget risiko for at udvikle type 2 diabetes sammenlignet med dem der fik placebo (snydepiller uden selen).
Efter 7,7 år var risikoen for diabetes ca. 50 % højere blandt de deltagere, der fik selen, sammenlignet med de deltagere, der fik placebo. 58 ud af 600 mennesker, der fik 200 mikrogram selen dagligt, og 39 ud af 602 der fik placebo, fik type 2 diabetes.
Der skal foretages flere undersøgelser, for at be- eller afkræfte undersøgelsens konklusioner, men indtil videre fraråder de forskere, der stod for undersøgelsen, selentilskud ud over en normal dagsdosis i en daglig vitamintablet (ca. 50 mikrogram).
(Kilde: Annals of Internal Medicine 21. august 2007. Volume 147 Issue 4.
Effects of Long-Term Selenium Supplementation on the Incidence of Type 2 Diabetes)
http://www.annals.org/cgi/content/full/0000605-200708210-00175v1
Bøger og kurser
På kurset: Den naturlige løsning - uden medicin og kure vil du lære om alle de vigtige faktorer, der har indflydelse på din sundhed, og du vil lære om kunsten at ændre vaner.
Formålet med Nomedicakurserne er at skabe et seriøst alternativ til de traditionelle måder at anskue og tackle sundhedsproblemer på.
Når du anvender disse informationer korrekt, vil du ofte se enestående resultater – uanset om du anvender dem på dig selv eller hjælper andre med at opnå øget sundhed og velvære.
Læs mere om kurset her
Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda helbrede sygdomme. Køb online: 274,75 (normalpris: 317,00)
Spar også penge ved at købe andre bøger og helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk
[UPP]
5. Behandling af depression uden medicin
Sidste uge var der en læser der efterlyste psykologer/psykiatere, der kunne hjælpe hende ud af hendes afhængighed af antidepressiv medicin. Jeg fik følgende mail:
Hej John.
Jeg er psykolog og har arbejdet meget med mennesker der behandles mod depression uden antidepressiv.
Jeg hedder Ulla Burmeister, bor i København og min hjemmeside kan findes via Google.
VH Ulla
Kommentar:
Jeg eftersøger flere læger/psykologer/psykiatere, der kan og vil forsøge at hjælpe patienter ud af medicinafhængighed – og/eller gøre en indsat for at patienter overvinder deres depression uden anvendelse af medicin.
[UPP]
6. Lidt af hvert
Fysisk hårdt arbejde forlænger livet
Fysisk hårdt arbejde, især hvis det er på en bondegård, øger chancerne for at leve længe.
En norsk undersøgelse har vist, at dødeligheden for kvinder med hårdt fysisk arbejde var 30 % lavere end kvinder med stillesiddende arbejde.
For mændene var det tilsvarende tal 16 %
(epn.dk 11-07-07) (Forskning.no)
Bøffer er store CO2-syndere
En ændring af kosten i en mere miljørigtig retning betyder mere, end at spare ti procent på både benzin, el og varme.
Du hjælper endda miljøet mere ved at skære ned på dit kødforbrug end ved at fravælge grøntsager, der er transporteret hele vejen fra Spanien.
For en gennemsnitsfamilie stammer mere end en tredjedel af det samlede ressourceforbrug og udslip til miljøet fra det, vi spiser.
(Politiken 8-07-2007)
Kommentar:
Som vi har været inde på tidligere er det godt for både miljø, økonomi og sundhed at vælge sunde fødevarer.
Fødevarekemiker: Økologiske tomater er sundest
Efter at have sammenlignet tomater i ti år har amerikanske forskere konkluderet, at økologisk frugt og grønt indeholder næsten dobbelt så stor en mængde antioxidanter kaldet flavonoider som dem, der er dyrket traditionelt.
Flavonoider beskytter mod forhøjet blodtryk og mindsker risikoen for hjertesygdomme. Forskerne bag undersøgelsen mener også, at antioxidanterne kan holde visse former for kræft og demens på afstand.
(Ingeniøren 06-07-2007)
Frugt og grønt forhindrer ikke tilbagefald af brystkræft
Masser af frugt og grønt forhindrer ikke tilbagefald af brystkræft.
Det viser et stort amerikansk studie med godt 3.000 kvinder behandlet for brystkræft.
Risikoen for tilbagefald og for at dø af sygdommen var ikke mindre for de kvinder, som spiste store mængder frugt og grønt.
(cancer.dk 20-07-2007)
Kommentar:
Den store kostmæssige synder, når det gælder kræft, er animalske fødevarer. Det hjælper derfor ikke meget på brystkræft, at spise mere frugt og grønt, hvis indtagelsen af kød er uændret.
Vand på flaske forurener miljøet
Flaskevand koster 1.500 gange så meget energi at producere som vand fra hanen. En norsk rapport viser, at købevand på flaske koster 1.500 gange så meget energi at producere, som en tilsvarende mængde fra vandhanen. Derudover slippes der 80 gange så meget CO2 ud i atmosfæren, skriver aftenposten.no.
(politiken 14-07-2007)
[UPP]
”De fleste succesrige mennesker, jeg har kendt, er dem der har lyttet mere end snakket.”
- Bernard M. Baruch -
[UPP]
OBS!
Intet i dette nyhedsbrev er et forsøg på at holde dig fra nødvendig læge - behandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret behandling eller medicin, uden din læges samtykke, bærer du selv det fulde ansvar.
Du kan alltid skriva till Nomedica på
John@nomedica.dk
|