|
Ugeskrift for Lægfolk, - Nyheder fra Nomedica uge 34, 2007
Boken 'Kunsten at ændre vaner' finns nu också i svensk översättning 'Konsten att ändra vanor'. Du kan köpa den svenska utgåvan som e-bok här:
http://helseonline.dk/
INDHOLD:
- Hvordan du vurderer kosttilskud (1)
- Verden på hovedet (What the Bleep do we (k)now!?)
- Vegetabilsk protein til bodybuilding?
- Lidt af hvert
[Tillbaka]
Viktig information Du bör läsa.Klicka här.
Kære læser
I denne uge tager vi fat på et emne, vi har haft oppe før, hvor vi finder utrolig mange forskellige meninger -- nemlig de kosttilskud, mange bruger, i håb om at få det bedre, få mere energi eller forebygge sygdomme.
Jeg får hver uge flere mails om, hvilke og hvor store mængder vitaminer og mineraler, det er bedst at indtage, om det er godt at tage tilskud af bestemte olier, urter osv.
Efter min mening drukner det vigtigste vedr. kost og kosttilskud i mængden af mere eller mindre ligegyldige detaljer.
Vi starter skriveriet og debatten om kosttilskud med den første af mine lidt provokerende tommelfingerregler, når du skal bedømme kosttilskud.
Det bliver nok en længere snak, der vil strække sig over nogle uger. I de kommende uger bringer jeg også en del af de mails, jeg har modtaget om emnet. Indsend gerne flere mails med kommentarer og spørgsmål om emnet.
Send en mail til john@nomedica.dk
Du er naturligvis også velkommen til at indsende andre spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.
God weekend!
Med venlig hilsen
John Buhl
"Det er fantasien, som giver universet form."
- Barry Lopez -
|
1. Hvordan du vurderer kosttilskud (1)
Uden tilstrækkelig tilførsel af vitaminer og mineraler svækkes kroppen, og der kan opstå alvorlige problemer.
Det er ikke sandsynligt, at du vil opleve udprægede mangelsymptomer på vitaminer og mineraler, så længe du spiser en sund og afbalanceret kost. Men du vil efterhånden opbygge alvorlige mangler, hvis en stor del af din kost består af raffinerede fødevarer, og du samtidig spiser for lidt frisk frugt og grøntsager.
Der kan være mange individuelle grunde til, at du vil have gavn af helt specielle tilskud, der passer til netop din situation. Din diætist, kostvejleder eller læge kan evt. vejlede dig, men lad være med at tro på de mirakelprodukter, du læser eller hører om, der omtrent kan klare alt.
Det bringer os til den første regel vedr. kosttilskud:
Mirakelprodukter findes ikke!
Tilskud af vitaminer, antioxidanter mv. kan have mange gavnlige virkninger i kroppen, hvis du mangler de pågældende næringsstoffer eller fx antioxidant, men det betyder naturligvis ikke at kosttilskud altid er en god idé eller, at alle kosttilskud er gavnlige.
Kosttilskud skal anvendes med fornuft og som supplement til en sund og næringsrig kost, ikke som erstatning for sunde kostvaner.
Du bør så vidt muligt få dine vitaminer, mineraler og alle andre næringsstoffer, din krop har brug for, fra den mad du spiser.
Når først du er med på, at mirakelprodukter ikke findes, kan du også lettere sortere de useriøse hjemmesider, artikler og annoncer fra. Der er som regel gode grunde til netop at holde sig fra de produkter, der opreklameres med de mest fantastiske virkninger. Det er ofte de mest useriøse og måske endda direkte usunde produkter!
[UPP]
2. Verden på hovedet – (What the Bleep do we (k)now!?)
Nu er den her endelig som DVD!
En fantastisk film, der nu for første gang kan opleves med danske undertekster.
Har du nogensinde spurgt dig selv: “Hvorfor er jeg her og hvad er meningen med mit liv?”
En helt ny form for film om alt mellem himmel og jord - bogstaveligt talt.
Fjorten fysikere, biokemikere, psykologer og mystikere tager dig med på en rutchebanetur i bevidsthedens uendelige muligheder. Du er ikke det samme menneske igen, efter at have set denne film!
Er der en virkelighed uden for det, vi kan erkende?
Kan vores følelser påvirke verden uden for os selv?
Hvorfor har vi en så klar forståelse af fortiden, når vi ikke er i nærheden af at kunne begribe fremtiden?
Hvorfor er vi her?
Hvad er meningen med livet?
“What the Bleep Do We Know” giver tankevækkende forklaringer i en blanding af fiktion og dokumentar.
Hovedrollen spilles af den Oscarvindende døve skuespillerinde Marlee Matlin. I filmen er hun Amanda, der er blevet forladt af sin mand, og som nu er bitter, sur og desillusioneret.
En dag møder hun en lille dreng og gennem hans spørgsmål og provokationer bliver hun med et kastet ud i en ny og kaotisk virkelighed.
Undervejs møder hun flere mærkværdige og kloge mennesker med forskellige perspektiver på livet, der får Amanda til også at tænke over sine egne dispositioner og livsførelse, når det kommer til mening, venner og mænd.
I løbet af filmen indser hun, at hun er herre over sit eget liv, og hun selv kan bestemme, om hun vil være angst eller lykkelig.
Ind imellem denne handling kommer videnskabsfolk med dybe indsigter fra grænsefeltet mellem moderne kvantefysik og spiritualitet.
”What the Bleep Do We Know” / ”Verden på Hovedet” stiller de samme spørgsmål til både videnskaben og mere spirituelle eksperter, der bidrager med fascinerende og tankevækkende svar.
Hvis verden er så fuldt af muligheder, hvorfor er vores tanker om livet stadig så relativt begrænsede?
”What the Bleep Do We Know” / ”Verden på hovedet” er altså ikke alene en film om en døvstum kvinde (Marlee Matlin), der finder sig selv, men er også en rejse i selskab med fysikere, matematikere og spirituelle forskere til et kvantefysisk univers, der er mere komplekst og levende, end nogen tidligere har kunnet forestille sig.
Hvad er tanker lavet af? Hvad er virkelighed? Kan dine tanker ændre det, du opfatter som virkelighed?
”What the Bleep Do We Know” / ”Verden på hovedet” er en tankevækkende film om livets store spørgsmål og de mulige forbindelser til videnskabens verden.
“Skarpe og vittige videnskabsmænd – opkvikkende massage til trætte hjerner og en dejlig følelse af, at menneskelivet stadigvæk rummer essensen af et eventyr.” Kim Skotte, Politiken
Sprog: engelsk.
Undertekster: dansk, norsk, svensk og finsk.
Spilletid 109 min.
Køb "Verden på hovedet" her, og få lidt online rabat >>
[UPP]
Bøger og kurser
På kurset: Den naturlige løsning - uden medicin og kure vil du lære om alle de vigtige faktorer, der har indflydelse på din sundhed, og du vil lære om kunsten at ændre vaner.
Formålet med Nomedicakurserne er at skabe et seriøst alternativ til de traditionelle måder at anskue og tackle sundhedsproblemer på.
Når du anvender disse informationer korrekt, vil du ofte se enestående resultater – uanset om du anvender dem på dig selv eller hjælper andre med at opnå øget sundhed og velvære.
Læs mere om kurset her
Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda helbrede sygdomme. Køb online: 274,75 (normalpris: 317,00)
Spar også penge ved at købe andre bøger og helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk
Vægttab
Ønsker du at komme ned i vægt, kan du læse om, hvordan du bliver slank på en sundt og sikker måde.
[UPP]
3. Vegetabilsk protein til bodybuilding?
Hej John
Jeg skal stille til konkurrence i body fitness og miss fitness om et par år.
Jeg er løbet træt i al det kødspiseri for at bygge masse. Desuden giver det mig oppustet mave og dårlig ånde. Jeg ligger på 2 gram protein pr. kilo kropsvægt.
Ved du om man kan bygge masse på vegetarkost?
Jeg er desværre ikke så hård på det område.
Venligst
Heidi
Hej Heidi
Jeg kan godt forstå, at du er løbet træt i al den kød. Det er da også ekstremt usundt, især i de mængder!
Ja, du kan sagtens bygge muskelmasse på vegetarkost. Om det er lige så effektivt som animalsk protein til bodybuilding ved jeg ikke, men det er i hvert fald MEGET sundere.
En artikel om emnet her
Jeg synes det kunne være rigtig interessant, hvis du forsøgte dig med vegetarkost, og fik succes med at bygge muskelmasse på en sund måde!
Med venlig hilsen
John Buhl
Kommentar:
Jeg hører gerne fra andre, der evt. har erfaringer med at opbygge muskler med vegetabilsk protein.
[UPP]
4. Lidt af hvert
Børns spisevaner grundlægges i graviditeten
Dit barns madvaner bliver sandsynligvis grundlagt, allerede mens det ligger i livmoderen. Det tyder en ny britisk undersøgelse på, der dog er foretaget på dyr.
Forskere har lavet forsøg med gravide rotter og deres unger. Og rotteungerne vælger den sunde og nærende mad fra og kaster sig over den usunde og skadelige kost, hvis deres mor spiste usundt i graviditetstiden. Undersøgelsen viser også, at de dyr, der fik skadelig og usund kost, mens de lå i maven, æder næsten dobbelt så meget, som de dyr, der fik den sunde ernæring.
(Politiken 15-08-2007)
Øko-tomater beskytter bedre mod sygdom
En stor undersøgelse har vist, at de økologiske tomater indeholder flere flavonoider, der anses for at forebygge hjertesygdomme og kræft, end de almindelige.
Problemet er, at gødning kvæler plantens forsvar.
Flovonoider er en gruppe plantekemikalier, som blandt andet bidrager til plantens forsvar mod sygdomme og skadelige insekter.
(Politiken 15-08-2007)
Diabetesmedicin mistænkes for alvorlige bivirkninger
Lægemidlerne Avandia, Avandamet og Avaglim, som bruges til at behandle type 2 sukkersyge, er mistænkt for at øge risikoen for at få blodprop eller hjerteanfald.
(Dagens Medicin 16-08-2007)
[UPP]
"Verden er et spejl, som sender hvert menneske spejlbilledet af hans eget ansigt."
- William Makepeace -
OBS!
Intet i dette nyhedsbrev er et forsøg på at holde dig fra nødvendig læge - behandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret behandling eller medicin, uden din læges samtykke, bærer du selv det fulde ansvar.
Du kan alltid skriva till Nomedica på
John@nomedica.dk
|