1. Vestlig kost øger risiko for at dø af tarmkræft
Patienter med tarmkræft, der følger en typisk vestlig kost -- rig på kød, fedt og raffinerede kornprodukter -- har ifølge en ny amerikansk undersøgelse mere end tre gange så stor risiko for at få tilbagefald og dø af deres tarmkræft sammenlignet med tarmkræftpatienter, som i højere grad spiser en kost, der indeholder masser af frugt og grøntsager, fisk og fjerkræ.
Forskerne fulgte 1009 patienter der blev behandlet for et fremskredent stadium af tarmkræft med kirurgi og kemoterapi mellem april 1999 og maj 2001.
Patienterne rapporterede om deres kostvaner under og seks måneder efter deres kræftbehandling.
Patienter som i størst udstrækning fulgte en vestlig kost var 3,25 gange (325 %) mere tilbøjelige til at kræften kom tilbage eller for at dø i perioden, sammenlignet med de patienter der var mindst tilbøjelige til at følge en traditionel vestlig kost.
Kilde:
Journal of the American Medical Association, august 2007, vol. 298, nr. 7, side 754 - 764
Cancer 29-08-2007
Kommentar:
Bogen The China Study forklarer grundigt sammenhængen mellem kræft og animalske fødevarer.
[UPP]
2. Overvægtige måske brug for mere D-vitamin
Det er kendt, at mennesker med meget fedt på kroppen har mindre D-vitamin i blodet, men det har været uklart, hvad årsagen var. En teori har været, at overvægtige bruger mindre tid i solen eller dækker deres krop mere til, når de er udendørs.
For at undersøge sagen nærmere analyserede forskerne information fra 381 mænd og kvinder, der var 65 år eller ældre.
Når deltagerne blev delt i fire grupper, baseret på deres krops fedtprocent, fandt forskerne ingen forskel blandt grupperne med hensyn til den tid de brugte udendørs, procent af hud udsat for sollys eller brug af solcreme.
Forskerne opdagede i stedet, at folk med den højeste fedtprocent havde 20 % lavere indhold af D-vitamin i blodet sammenlignet med de, der havde mindst kropsfedt.
Årsagen er muligvis, at D-vitaminet på en eller anden måde bliver fanget i fedtvævet, så det ikke kan komme over i blodet.
Konklusionen er derfor, at overvægtige kan have brug for ekstra D-vitamin.
Kilde: The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism Vol. 92, august 2007, 3155-3157
[UPP]
3. Hvordan du vurderer kosttilskud (3)
I de sidste par uger har vi været inde på, hvor svært det er at stole på det, vi læser og hører om produkter.
Vi hører og læser ofte om alle mulige udokumenterede påstande om produkter, og mange af oplysningerne ser troværdige ud. Derfor bliver forbrugere -- og mange andre -- let narret til at tro, at bestemte produkter nærmest har ”fantastiske” virkninger, som de ikke har.
Hvis du generet set ikke kan stole på det, du læser og hører om kosttilskud og lignende præparater, hvad gør du så!?
For det første kan du være sikker på, at godkendte virkninger og positive egenskaber er beskrevet på etiketten.
Hvis du køber et produkt lovligt i Danmark, men de positive egenskaber, du har hørt eller læst om, ikke står på etiketten, er det sandsynligvis ikke virkninger, der er dokumenterede i videnskabelige forsøg.
Har myndighederne modtaget tilstrækkelig dokumentation for de påståede virkninger, får producenten lov til at skrive det på produktet.
Produkter kan dog sagtens have positive virkninger, som alligevel ikke er nævnt på etiketten, men så er de påståede virkninger endnu ikke tilstrækkelig dokumenterede, eller producenten har (endnu) ikke brugt tid og penge på at få produktet registeret med de påståede virkninger.
Tingene er gjort komplicerede af en ikke særlig smart lovgivning på området, så der er undtagelser, men her er ...
Regel nr. 3:
Stol kun på de virkninger du kan læse på etiketten.
Du kan naturligvis ikke læse alt på etiketten. Du kan fx ikke læse mangelsymptomer på vitaminer og mineraler. Men det er underforstået, at indtagelse af kosttilskud der fx indeholder vitaminer har til formål at forebygge eller afhjælpe mangel på vitaminer.
Hvis forhandleren påstår, at et produkt har en bestemt virkning, som ikke er nævnt på etiketten, kan du spørge: ”Hvorfor står det, du siger, ikke på etiketten?”
Hvis svaret er, at den danske lovgivning forhindrer at virkningerne er beskrevet på etiketten, ved du, at det betyder, at de påståede virkninger ikke er så godt dokumenterede at myndighederne har godkendt, at de er nævnt. Eller – mindre sandsynlig – at producenten ikke ønsker eller har råd til at få produktet registreret med de påståede gode virkninger.
Vi fortsætter snakken om kosttilskud i næste uge, og jeg hører gerne din mening eller kommentar om emnet!
Følgende er et par af de mails, jeg har modtaget vedr. kosttilskud ...
[UPP]
4. Mail: Noni juice og sygdomme
Kære John
Hvad er din mening om Noni juice og stoffet xeronin? Jeg har søgt lidt og ser, at det bl.a. er nævnt i forbindelse med sclerose, parkinson, og et sted, abstinenser efter benzodiazepiner.
Kærlig hilsen
Lis
Kære Lis
Min mening: Der findes ingen bevis for at noni juice (eller stoffer i noni juice) kan helbrede sygdomme.
Juicen er givetvis sund, men nok ikke sundere eller ret meget sundere end andre former for juice af frugt, bær eller grøntsager.
Det er endnu sundere, at spise frugt, bær og grøntsager, som de er.
Med venlig hilsen
John Buhl
[UPP]
5. Dosering af kosttilskud
Der anføres på EPA-GLA+ fra Biosym 2 ting:
1. ADT ikke fastlagt
2. Anbefalet dagsdosis: 2-4 kapsler.
Spørgsmål: Anbefalet af hvem og på hvilket grundlag?
På tilsvarende EPA-GLA-produkt med ca. det halve fedtsyreindhold pr. kapsel anbefales 1 kapsel pr. dag.
På forhånd tak for et forhåbentligt informativt svar.
Mvh. Per
Hej Per
1) ADT (Anbefalet Daglig Tilførsel) er den anbefaling som myndighederne giver vedr. vitaminer, mineraler mv. Når myndighederne ikke ved, hvilken mængder der er bedst, og der ikke er retningslinier for det, skal producenten skrive "ikke fastlagt".
2) Den Anbefalede dagsdosis er bestemt/foreslået af producenten, og efterfølgende godkendt af myndighederne. Ingen ved eller kan sige med sikkerhed, om det er den bedste dagsdosis, og det er jo også individuelt. De fleste mennesker behøver naturligvis slet ikke at tage fedtsyrer som tilskud, men er bedst tjent med at få det hele via kosten.
Med venlig hilsen
John Buhl
Kilde: The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism Vol. 92, august 2007, 3155-3157
Bøger og kurser
På kurset: Den naturlige løsning - uden medicin og kure vil du lære om alle de vigtige faktorer, der har indflydelse på din sundhed, og du vil lære om kunsten at ændre vaner.
Formålet med Nomedicakurserne er at skabe et seriøst alternativ til de traditionelle måder at anskue og tackle sundhedsproblemer på.
Når du anvender disse informationer korrekt, vil du ofte se enestående resultater – uanset om du anvender dem på dig selv eller hjælper andre med at opnå øget sundhed og velvære.
Læs mere om kurset her
Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda helbrede sygdomme. Køb online: 274,75 (normalpris: 317,00)
Spar også penge ved at købe andre bøger og helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk
Vægttab
Ønsker du at komme ned i vægt, kan du læse om, hvordan du bliver slank på en sundt og sikker måde.
[UPP]
6. Kaffe sat i forbindelse med risiko for højt blodtryk
I ca. 13 år fulgte forskere 24.710 finske mænd og kvinder mellem 25 og 64 år. I løbet af perioden begyndte 2505 af deltagerne at tage medicin mod højt blodtryk.
Risikoen for at få højt blodtryk, der krævede medicin, var 29 % højere blandt de der drak 2-3 kopper kaffe dagligt.
Kilde:
Coffee consumption and the incidence of antihypertensive drug treatment in Finnish men and women
American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 86, No. 2, 457-464, August 2007
[UPP]
7. Lidt af hvert
Flaskevand er dårligere end postevand
Bakterier og saltindhold får fem ud af tretten mineralvand til at overskride de svenske myndigheders grænseværdier for almindeligt postevand.
Politiken 30-08-2007
Tykke mænd får ringere sexlyst
For meget fedt omkring maven er ikke bare et kosmetisk problem, men giver mænd svagere muskler, dårligere kondi, lavere sexlyst og muligvis dårlig sædkvalitet. Det viser et nyt ph.d.-projekt fra Syddansk Universitet. Vægttab bringer hormonerne tilbage i kroppen.
Politiken 31-08-2007
De søde børn bliver sødere og sødere
Ny undersøgelse fra Fødevareinstituttet, DTU understreger endnu engang, at den mad børn og unge spiser er al for rig på sukker samtidig med at indholdet af frugt, grønt samt fisk er for lavt.
Altomkost
Ikke godt for kvinder at holde mund
Ny forskning viser, at kvinder, der vælger at holde mund under ægteskabelige skænderier, har fire gange højere dødelighed end de kvinder, som tvinger sig selv til ikke at eksplodere under skænderier med manden. Der var også langt flere tilfælde af depressioner og tarm-irritationer blandt denne gruppe.
BT 31-08-2007
Forbudt og forfalsket medicin på nettet
Køber du medicin eller kosttilskud med hjem fra udlandet eller bestiller over nettet, risikerer du at få fat i præparater, der enten er forbudte, forfalskede eller risikable at indtage. Ifølge Lægemiddelstyrelsen er mange af de ulovlige produkter kosttilskud, der enten lover helbredende virkning, eller de indeholder medicinske stoffer, der kan give bivirkninger.
Politiken 01-09-2007
[UPP]
”Jeg kan acceptere nederlag. Alle fejler i noget.
Men jeg kan ikke acceptere ikke at prøve.”
- Michael Jordan, basketball stjerne -
[UPP]
OBS!
Intet i dette nyhedsbrev er et forsøg på at holde dig fra nødvendig læge - behandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret behandling eller medicin, uden din læges samtykke, bærer du selv det fulde ansvar.
Du kan alltid skriva till Nomedica på
John@nomedica.dk
|
