1. Hvordan du vurderer kosttilskud (4)
Forsøg fra myndigheder på at sikre, at forbrugerne får de rette oplysninger om kosttilskud, ved bl.a. at forbyde producenter at fortælle om virkninger der ikke er dokumentation for, har slået fejl.
Forbrugerne får sjældent hverken relevante oplysninger om evt. positive virkninger eller oplysning om mulige bivirkninger.
Samtidig kan de på Internettet læse om mange produkters positive eller endda helbredende virkninger -- meget ofte virkninger der reelt ikke er dokumentation for.
Fordi lovgivningen, der skal regulere kosttilskud, gør det svært for producenter at få lov til at sige noget om hvilke virkninger, de mener, deres kosttilskud har, gør de en af tre ting:
- Overholder alle krav fra myndighederne, og forsøger ikke at give kunderne indtryk af en virkning, de ikke har fået godkendt
- Siger alligevel det, de ikke må, men ofte med en ordlyd, så kunden tror/forstår at produktet er godt mod noget bestemt, men alligevel uden producenten siger det så direkte, at han får problemer med myndighederne. Kunder bliver på en måde snydt til at tro, at produkter har en positiv virkning, der reelt ikke er dokumentation for
- Betaler direkte eller indirekte andre for at udtale sig positivt om deres produkter. Du kan derfor som kunde ikke se, om det du læser i virkeligheden på en eller anden måde er finansieret af producenter. Der findes fx på Internettet et hav af dybt useriøse artikler og hjemmesider om kosttilskud, som direkte eller indirekte er betalt af producenterne af de omtalte produkter. Mange af disse sider virker troværdige – fordi de er lavet med det formål at virke troværdige – og det kan være meget svært eller umuligt for den almindelige forbruger at gennemskue lødigheden af de oplysninger, de læser.
|
En del alternative behandlere, kostvejledere og nogle læger anbefaler bestemte kosttilskud fra udlandet, fordi de ikke kan godkendes i Danmark.
Hvis din læge anbefaler et bestemt kosttilskud, som skal bestilles hjem fra udlandet, er det måske udmærket at tage det, men der er alligevel god grund til at være skeptisk og stille spørgsmål!
I en del tilfælde er bestemte tilskud, der skal hentes hjem fra udlandet, ulovlige i Danmark, fordi de indeholder skadelige ingredienser eller ingredienser, som myndighederne mistænker for at kunne give bivirkninger.
I visse kredse er der en besynderlig idé om, at de kosttilskud eller andre præparater, der ikke kan godkendes i Danmark, er specielt gode, netop fordi de danske myndigheder ikke vil godkende dem!
Men fremmedartede kosttilskud og naturprodukter, der ikke kan købes i Danmark, kan i værste fald være risikable at indtage.
Hold dig fra de produkter, du ikke kan købe lovligt i Danmark. Vi kan derfor sige, at regel nr. 4 bliver ...
Brug kun kosttilskud, der er godkendt af danske myndigheder
[UPP]
2. Mail: Er det allergi, bivirkninger eller tegn på udrensning?
Hej John.
Jeg er startet på at tage Basica Vital og TetraCleance umiddelbart på samme tid.
Kan enten basica Vital eller udrensning giver bivirkninger af voldsom oppustethed, kløe på hud på hele kroppen (som om jeg har uld på hele kroppen) og hovedpine?
Jeg har kronisk hovedpine men den hovedpine jeg har fået efter jeg startede på de 2 produkter er lidt anderledes. Eller tror du, at de symptomer mere er tegn på allergisk reaktion?
Mange venlige hilsner
Susanne
Hej Susanne
Dine symptomer kan være tegn på, at du er allergisk overfor ingredienser i produkterne. De kan også sagtens være bivirkninger fra nogle af de urter, Tetra Cleance indeholder.
Bivirkninger forbundet med naturprodukter -- inkl. udrensende urter o.l. -- betegnes ofte som "positive tegn på udrensning".
Hvordan kan du vide, om de reaktioner, du får fra at tage et bestemt kosttilskud, er en allergisk reaktion, positive reaktioner på udrensning eller uheldige bivirkninger?
Efter min mening er ubehagelige symptomer efter indtagelse af kosttilskud altid et tydeligt tegn på, at du bør stoppe med at tage produktet med det samme!
Gennemgribende forbedringer i kosten lindrer på de fleste hovedpiner.
Med venlig hilsen
John Buhl
[UPP]
3. Grønlændere har ikke lavere forekomst af hjertesygdom -- måske tværtimod
Ny undersøgelse afliver myten om grønlændere og hjertesygdom. Forekomsten af hjertesygdom blandt grønlændere, ser nemlig ud til at være mindst lige så høj som i vestlige befolkninger, hvilket strider mod opfattelsen af, at den traditionelle kost i de arktiske samfund forebygger hjerte-kar-sygdomme.
En systematisk gennemgang af dødelighedsregistre har faktisk vist, at den samlede dødelighed af hjerte-kar-sygdom i Grønland er højere end i Danmark.
Kilde: : Ugens tal for folkesundhed uge 36, 2007
Hjertesygdom i Grønland
High prevalence of markers of coronary heart disease among Greenland Inuit. Atherosclerosis. 2007 Feb 14.
Kommentar:
Betyder det så, at fiskeolie (omega-3 fra fisk) slet ikke beskytter mod hjertesygdomme, som ellers har været antaget?
Eller betyder det, at grønlændernes høje indtag af animalsk protein og/eller lave indtag af frugt og grønt fremmer forekomsten af hjertesygdom så meget, at selv et højt indtag af omega-3 ikke hjælper nok?
Under alle omstændigheder ser det ud til at myten om de hjertesunde grønlændere er aflivet.
[UPP]
4. Motion får hjertet til at reparere sig selv
Fysisk træning over længere tid kan hjælpe et dårligt hjerte til at reparere sig selv, fordi hjertet danner nye blodkar og stamceller. Det viser ny forskning.
Dr. Robert Hollriegel fra universitetet i Leipzig i Tyskland opdagede i et mindre studie af 37 hjertepatienter, at de, efter at have cyklet 30 min dagligt i fire måneder, begyndte at producere nye stamceller i knoglerne. De havde også dannet flere blodkar i deres muskler.
Noget tyder på, at motion måske er den eneste måde, at få kroppen til at fremstille nye stamceller og den eneste måde, der kan få hjertepatienter til at genopbygge deres hjerte.
Studiet viste faktisk, at motion kan medvirke til at fremstille nye blodårer selv hos patienter med alvorlige hjertesygdomme.
Hjertepatienter kan derfor sandsynligvis i mange tilfælde få hjertet til at reparere sig selv ved at træne regelmæssigt over længere tid.
Forskerne foreslår, at hjertepatienter først testes for at finde ud af, hvor stor belastning de kan klare.
Jyllands Posten 07-09-2007
Mere om undersøgelsen på engelsk her Msnbc
Bøger og kurser
På kurset: Den naturlige løsning - uden medicin og kure vil du lære om alle de vigtige faktorer, der har indflydelse på din sundhed, og du vil lære om kunsten at ændre vaner.
Formålet med Nomedicakurserne er at skabe et seriøst alternativ til de traditionelle måder at anskue og tackle sundhedsproblemer på.
Når du anvender disse informationer korrekt, vil du ofte se enestående resultater – uanset om du anvender dem på dig selv eller hjælper andre med at opnå øget sundhed og velvære.
Læs mere om kurset her
Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda helbrede sygdomme. Køb online: 274,75 (normalpris: 317,00)
Spar også penge ved at købe andre bøger og helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk
Vægttab
Ønsker du at komme ned i vægt, kan du læse om, hvordan du bliver slank på en sundt og sikker måde.
[UPP]
5. For meget tv øger børns risiko for opmærksomhedsproblemer
Forskere fulgte 1.037 drenge og piger født i 1972 og 1973. De fulgte dem fra de var 5 år gamle til de var 15 år.
Det viste sig, at de børn som havde set mere end to timers tv i deres tidlige barndom var mere tilbøjelige til at have opmærksomhedsproblemer som unge teenagere. Og så de fjernsyn i mere end 3 timer dagligt i gennemsnit havde de endnu større risiko for at komme til at lide af opmærksomhedsproblemer.
Kilde: PEDIATRICS Vol. 120 No. 3 September 2007, pp. 532-537 (doi:10.1542/peds.2007-0978)
[UPP]
6. Lidt af hvert
Lavt blodtryk holder diabetikere længere i live
Diabetikere kan undgå blodpropper og få forbedret overlevelse, hvis blodtrykket sænkes markant. Jo lavere et blodtryk hos patienter med type-2 diabetes, jo bedre er overlevelseschancerne og jo mindre risikoen for blodpropper.
Avisen.dk 3-09-2007
Kommentar:
Mere om højt blodtryk, og hvordan du sænker det, her
Frikadeller og kødsovs på hitlisten i familierne
Danske børnefamilier holder fast i de traditionelle retter til måltiderne. Om morgenen er det hvidt brød der hitter, til frokost dominerer rugbrødsmadderne og til aften står den på spagetti med kødsovs eller frikadeller.
Fødevarestyrelsen 04-09-2007
Biler er kemikaliebomber
En amerikansk undersøgelse viser, at vores biler er fyldt med kemikalier. Luft ud, og tør fladerne af, lyder rådet fra de amerikanske forskere.
Politiken 09-09-2007
[UPP]
”Den største opdagelse i min generation er, at et menneske kan ændre sit liv ved at ændre sine holdninger.”
- William James -
[UPP]
OBS!
Intet i dette nyhedsbrev er et forsøg på at holde dig fra nødvendig læge - behandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret behandling eller medicin, uden din læges samtykke, bærer du selv det fulde ansvar.
Du kan alltid skriva till Nomedica på
John@nomedica.dk
|