Ugeskrift for Lægfolk, - Nyheder fra Nomedica uge 23, 2008

Boken 'Kunsten at ændre vaner' finns nu också i svensk översättning 'Konsten att ändra vanor'. Du kan köpa den svenska utgåvan som e-bok här:    http://helseonline.dk/

INDHOLD:

1. Fedtforvirring
2. Mail: Vegetar ude i byen
3. Lidt af hvert

Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet!
Send til john@nomedica.dk

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl

”Alt, der irriterer os ved andre, kan lede os til en forståelse af os selv.”
- Carl Jung -

1. Fedtforvirring

Når forhandlere og producenter skal sælge deres produkter, bliver de ofte urealistiske, når de bekriver produkternes positive egenskaber.

Det gælder også olie og fedtstoffer.

Selv om der findes en del værdifuld viden om fedtsyrer er der stadig meget forskerne endnu ikke ved. Fx hvor stort behov vi egentlig har for fedtsyrer, eller hvilken balance der er bedst.

Når der er lidt konkret viden er der mange meninger.

Måske er behovet endog meget lille, når blot vi vælger de sundeste kilder til fedt.

Mange synes, at emnet er kompliceret og forvirrende, og det er vel ikke så underligt, når vi hører og læser så mange forskellige meninger og påstande.

Her er en kort og enkel gennemgang af, hvad jeg mener er ret sikker og værdifuld viden om fedtstoffer:

1) Mættet fedt øger risikoen for bl.a. blodpropper og åreforkalkning. Mættet fedt findes især i animalske fødevarer -- altså fx kød og mejeriprodukter.

Du finder også mættet fedt i plante-fedtstoffer som palmeolie (palmin), kokosolie og kakaosmør. Nogle mener at det er sundt at bruge kokosolie. Det er det næppe, selv om kokosolie muligvis er sundere end andre kilder til mættet fedt.

Begræns din indtagelse af mættet fedt mest muligt. Selv magre animalske fødevarer indeholder en del mættet fedt, hvilket er en af grundene til, at det er bedst at undgå eller i det mindste begrænse indtagelsen af animalske fødevarer.

2) Umættet fedt er gavnligt for kroppen, så det skal vi have nok af fra vegetabilske fødevarer.

Men selv om umættet fedt fra planter er sundt i moderate mængder, bliver det hurtigt for meget -- især hvis du indtager fedtet i form af olie på flasker.

Det vigtigste vedr. olie/fedt er nok, at ...

Lidt er nok

Sparer du på fedtet -- især det mættede fedt -- er det med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme, kræft, sukkersyge og overvægt.

Brug evt. lidt olie i maden for at give den smag eller konsistens, eller evt. fordi det er nødvendigt under stegning, men brug ikke en masse olie i den tro, at det er nødvendigt eller sundt.

De fleste mennesker får for meget fedt. Alt for meget. Både for meget mættet fedt og for meget umættet fedt.

Spar derfor på al olie og fedt, hvis du spiser som de fleste, også ”den sunde olivenolie” eller ”den fantastiske kokosolie”, eller hvad du ellers hører skulle være så godt.

Nogle mennesker, der spiser ekstremt fedtfattigt, kan komme i underskud af vigtige fedtstoffer (de essentielle fedtsyrer). Det gælder især n-3 (omega-3).

Kvinder der planlægger at blive gravide, gravide, ammende og børn skal især sørge for at få nok n-3 fedtsyrer, da den er meget vigtig for hjernens udvikling.

Og der kan være andre specielle situationer, hvor det er vigtigt at fokusere på både at holde den samlede indtagelse af fedt forholdsvis lav, og alligevel sørge for at få nok af de essentielle fedtsyrer (især n-3).

De bedste kilder

Du får nok fedt uden at få for meget, når din kost hovedsageligt eller udelukkende består af sunde vegetabilske fødevarer inkl. små/moderate mængder nødder. De bedste kilder til fedt -- og de eneste du behøver -- findes nemlig i vegetabilske fødevarer.

Alle sunde vegetabilske fødevarer indeholder fedtstoffer, det gælder også fx fuldkornsprodukter, bønner og grøntsager. De rigeste kilder til sundt fedt er nødder, mandler, frø, oliven og avocado.

Vegetabilske fødevarer, der er rige på n-3 fedtsyrer er fx hørfrø (skal knuses, hvis du skal have gavn af olien i frøene) og valnødder.

Læs evt. mere om essentielle fedtsyrer i nyhedsbrevet her

På altomkost.dk kan du også læse en række artikler om fedtstoffer

2.Mail: Vegetar ude i byen

Hej John,

Jeg har været vegetar siden jeg flyttede hjemmefra for 22 år siden. Min egen familie med mand og tre sønner er også vegetarer. Men så er der desværre hellere ikke flere vegetarer jeg kender til i min omgangskreds. I det daglige støder jeg sjældent på problemer, da vi for det meste spiser hjemme.

Men allerede i børnehaven er det et mindre problem den ene dag i ugen hvor de små får varm mad udefra. Jeg var nødt til at give mig tilfreds med at min søn får leveret en salat i stedet for, ok.

Når vi er inviteret i byen ved dem der har inviteret os, at vi ikke spiser andet en vegetarkost. Så er det bare en velkommen udfordring de gerne tager op.

Vores arbejdsplads har efter ca. 15 års ansættelse stadigvæk problemer med at huske at der er to vegetarer iblandt de 65 ansætte, hver gang vi får mad på rejser el. lignende skal vi minde administrationen om det. Og så bliver det enkelte gange glemt alligevel ... Det føles ikke så godt.

Men den største udfordring kommer for mig personligt i den kommende uge hvor jeg er på 5-dags spejderlejr sammen med to af mine børn, hvor jeg står for at lave mad til 70 personer, som selvfølgelig ikke er vegetarer sammen med seks andre frivillige.

Madplanen blev lagt ved et møde i forrige uge. Jeg var ikke rystet men følte mig godt nok som et menneske fra en anden planet. Når man snakker mad "ud i samfundet" så er det første ord der falder: "KØD" og så noget grønt som helst skjules så meget at børnene slet ikke opdager at de har spist noget sundt... Til natmad var der en der nævnte at jeg kunne lave en gang noget vegetarmad, (ikke alt for specielt, tak). Og den næste gav så kommentaren: Så får vi selleristænger med selleristænger.

Jeg har det lidt svært med den slags udtalelser, men jeg spørger jo heller ikke hvorfor de spiser kød?

For mig er det så langt ude at være dyrspiser, men alligevel går jeg aldrig ud og missionerer.

Mennesker bliver bare så utrygge når de ser andre gøre så meget anderledes end resten af verdenen. Det er jeg bare nødt til at erkende. Men på den anden side kan alle danskere jo dagligt se i medierne, at der er noget galt med vores ernæring. Mere grønt og frugt, færre dyriske proteiner og fedte. Hvem har ikke hørt det? Man skal bare beskæftige sig en gang grundigt med den rette vegetariske kostsammensætning, inden man kritiserer os for uansvarlige forældre der ikke ved hvad et barn har brug for.

Til sidst tror jeg at kunne konstatere at vores sociale liv bliver begrænset af vores sunde livsstil.

Folk bliver skræmt af det, vegetarmad er bare alt for kompliceret at lave, og hvad skulle man dog servere til nogle som os.

De rigtige venner bliver selvfølgelig ikke afskrækket, de bliver hver gang enorm inspireret og går altid hjem med de mest beundrende udtalelser. Hos os er det altid en sand fornøjelse at spise.

Alle mennesker skal spise som de har lyst til, men det vil vi så til gengæld også få lov til.

Med venlig hilsen
Anna Kristina Hindø

Kommentar
Jeg hører gerne fra flere vegetarer og andre, der spiser meget sundt. Hvordan klarer du problemet med at spise sundt, når du er ude? Behøver det at være et problem?

3. Lidt af hvert

Advarsel mod kosttilskud med amygdalin / B17-vitamin
En del kræftpatienter er begyndt at interessere sig for og spørge til virkningen af kosttilskud med amygdalin, der også går under navnet vitamin B17 eller laetrile. Men man bør holde sig fra kosttilskud eller indsprøjtninger med stoffet.
Cancer.dk 27-05-2008

Tilbud gør os usunde
Kigger du i supermarkedernes tilbudsaviser eller på hylderne med slagtilbud, så bugner det med tilbud, du bare ikke kan sige nej til. Men tilbudene gør os usunde.
BT 30-5-2008

Grøn samvittighed må ikke koste ekstra
Ni ud af ti danskere mener, at man som forbruger bør udvise ansvar for samfundet. Men kun halvdelen siger, at de vil betale mere for en vare, hvis producenten bag har udvist socialt ansvar.
Business.dk 26-5-2008

Seks danske forskningsprojekter frikender mobilstråling
Den ikke-ioniserende stråling fra mobiltelefoni gør ingen skade, konkluderer Det Strategiske Forskningsråd efter at have gennemgået resultaterne af et 30 millioner kroner dyrt program til at undersøge helbredseffekterne af mobilstråling.
Ingeniøren 28-5-2008

Fejlernæring er en tikkende bombe under u-landene
Når børn ikke får den rigtige ernæring, får de skader som aldrig kan rettes op. Læger uden Grænser kalder kosttilskud en nem og billig måde at redde millioner af menneskeliv.
Berlingske 30-5-2008

Stress øger risiko for dødfødte børn
Risikoen for, at en lykkelig graviditet ender i en ulykkelig dødfødsel, stiger, i takt med hvor stressede de gravide kvinder er. Kvinder, der er pressede under graviditeten, har 80 procent større risiko for at føde et dødfødt barn.
Politiken 27-5-2008

Undgå alkohol når du er gravid eller planlægger at blive gravid
Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der kan skade fostret under hele graviditeten. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen gravide helt at undgå alkohol. Anbefalingen gælder også kvinder, der planlægger at blive gravide.
altomkost.dk 20-5-2008
Undgå kemien på dine børns hud
Seks ud af 11 børnesolcremer i dette tjek er uden stoffer, der kan give allergi og hormonforstyrrelser. Fire af dem indeholder en bred vifte af uheldig kemi.
Politiken 30-5-2008

Risiko for øjenskader i solen
Svejseøjne, sneblindhed og brændemærker på nethinden. Det er ikke kun huden, vi skal huske at beskytte i solen, også øjnene kan blive forbrændte.
Jyllands-Posten 28-5-2008

WHO ønsker totalt forbud mod tobaksreklamer
I morgen er det international rygestopdag - World No Tobacco Day - og fra verdenssundhedsorganisationen WHO lyder der en opfordring til totalt forbud mod tobaksreklamer.
cancer.dk 30-05-2008

Rapport: Ni ud af ti spiser forkert
Fibrene i fuldkorn nedsætter risikoen for en række alvorlige sygdomme. Men i dag spiser 94 procent af danskerne ikke den anbefalede mængde.
Politiken 28-5-2008

”Den værste ensomhed er ikke at være komfortabel med sig selv.”
- Mark Twain -

Intet i dette nyhedsbrev er et forsøg på at holde dig fra nødvendig læge - behandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret behandling eller medicin, uden din læges samtykke, bærer du selv det fulde ansvar.