NOMEDICA


Helseonline bøger:

To bøger der gør det lettere at gå over til mere vegetarkost: Vegetar Light og Kunsten at ændre vaner. Køb online: 269,00 (normalpris kr. 307,00)

Læs mere her

'Sikker Slank & Kunsten at ændre vaner'

Med disse to bøger lærer du både hvordan du taber dig på en sund måde, og hvordan du effektivt tilegner dig nye vaner. Køb online: 299,00 (normalpris 338,00)

Læs mere her

Kunsten at ændre vaner + Fat for life?
To bøger som gør det muligt for dig, som enten er meget overvægtig eller har særlig svært ved at tabe dig, at tilegne dig de vaner, der vil give dig succes med at nå og fastholde den vægt, du ønsker. Køb online: 325,75 (normalpris 368,00)

Læs mere her

Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda helbrede sygdomme. Køb online: 274,75 (normalpris: 317,00)

Læs mere her

Ugeskrift for Lægfolk, - Nyheder fra Nomedica uge 5, 2008


Boken 'Kunsten at ændre vaner' finns nu också i svensk översättning 'Konsten att ändra vanor'. Du kan köpa den svenska utgåvan som e-bok här:    http://helseonline.dk/

INDHOLD:

  1. Motion lindrer symptomer i overgangsalderen
  2. En times gang om ugen reducerer risiko for tyktarmskræft
  3. Mail: Vegetarmad til babyer
  4. Lidt af hvert


[Tillbaka]

Viktig information Du bör läsa.Klicka här.

Kære læser

En af de få ting, der afholder nogle mennesker fra at handle på nettet, er fragtomkostninger.

Men lige nu betaler helseonline fragten ved levering i Danmark! (Bestillinger under kr. 300,- pålægges dog et gebyr på 39,50)

Og så er der endda rabat på en del bøger og varer!

Tag et kig på helseonline.dk

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet!
Send til john@nomedica.dk

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl

”Tryghed er for det meste overtro. Den eksisterer ikke i naturen.
Livet er enten et dristigt eventyr eller ingenting.”
- Helen Keller -

 

1. Motion lindrer symptomer i overgangsalderen



En ny undersøgelse tyder på, at en rask gåtur er nok til at forbedre det psykiske velbefindende i overgangsalderen.

Forskerne fandt, at midaldrende kvinder, der dyrkede motion regelmæssigt, også havde lavt niveau af stress, nervøsitet og depression omkring tiden for overgangsalderen, sammenlignet med de kvinder der ikke dyrkede motion regelmæssigt.

Konklusionen er baseret på data fra 380 filippinske kvinder, som i gennemsnit var 42 år gamle, og endnu ikke var i overgangsalderen, da undersøgelsen startede.

8 år senere var 20 % af kvinderne i overgangsalderen og hos 18 % af kvinderne var overgangsalderen ved at være forbi.

Forskerne opdagede, at kvinder der dyrkede moderat til meget motion rapporterede lavere stressniveau end de kvinder, der var inaktive.

De kvinder, hvor overgangsalderen var overstået og som dyrkede motion regelmæssigt, havde mindre stress og oplevede færre symptomer på angst og depression.

Motion så dog ikke ud til at beskytte kvinderne mod de fysiske symptomer på overgangsalderen, som fx hedeture.

Det er dog nødvendigt at kvinder dyrker forholdsvis intens motion regelmæssigt for at opleve et følelsesmæssigt og mentalt løft fra motion.

Kilde: Medicine and Science in Sports and Medicine. 40(1):50-58, January 2008.
Effect of Physical Activity on Menopausal Symptoms among Urban Women.




[UPP]

2. En times gang om ugen reducerer risiko for tyktarmskræft



Et nyt større studie bekræfter, at fysisk aktivitet reducerer risikoen for tyktarmskræft. Blot en times gang om ugen mindskede risikoen. Jo hurtigere deltagerne gik, desto lavere risiko.

Forskerne fulgte over 79.000 kvinder i alderen 40 til 65 år i 16 år.

Kvinder der gik mellem 1 til 1,9 time hver uge var 31 % mindre tilbøjelige til at udvikle tyktarmskræft, end de kvinder der ikke tog gåture.

Og kvinder der dyrkede moderat til ihærdig motion i mere end fire timer ugentlig havde 44 % lavere risiko for at få tyktarmskræft, end de kvinder der dyrkede en time eller mindre motion om ugen.

Kilde: International Journal of Cancer, december 2007. Volume 121, Issue 12, Pages 2776 - 2781 Leisure-time physical activity patterns and risk of colon cancer in women.

Kommentar:
Nok motion er meget vigtig for sundheden, men undervurderes ofte. Selv forholdsvis moderat motion har ofte en meget gavnlig virkning.

Læs evt. mere under motion
http://www.nomedica.dk/motion.htm


- - - - - -> Bøger <- - - - - - -

Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda helbrede sygdomme.

Køb online: 274,75 (normalpris: 317,00)

Spar også penge ved at købe andre bøger og helseprodukter online. Læs mere på www.helseonline.dk

Vægttab
Ønsker du at komme ned i vægt, kan du læse om, hvordan du bliver slank på en sund og sikker måde.
http://www.sikkerslank.dk

> - - - - - - - - - - - - <



[UPP]

3. Mail: Vegetarmad til babyer



Kære John.

Min kæreste og jeg er vegetarer og har en datter på nu snart 8 mdr.

Jeg har søgt mange steder efter information om vegetarkost til småbørn, men det er svært at finde, og sundhedsplejerskerne siger blankt, at de ikke ved særlig meget om emnet.

Min usikkerhed går på, om jeg får givet hende protein nok, og om hun får de rette vitaminer, samt om jeg udsætter hende for "allergi-fare" ved at give hende fx tofu og jordnøddesmør -- Samt om fx linser er for skrapt for hendes tarmsystem?

Min datter er fuld af energi, stortrives, er meget glad og sjældent pylret. Fejler ikke noget. Så min fornemmelse er jo at hun får hvad hun skal have. Men jeg møder noget bekymring fra omgivelser, fordi hun er mælkeallergiker og vi er vegetarer.

Jeg fandt det naturligt selv at gå på mælkefri diæt, da vi fandt ud af at hun havde mælkeallergi (da var hun 5 mdr.). Selvom sundhedspersonale og diverse piecer siger, at det behøver den ammende moder ikke.

Det viste sig også, at min fornemmelse var rigtig.

Min datter har siden få uger efter fødselen haft ekstrem tør hud, meget irritation ved ørerne og har også været forkølet flere gange. Allerede få dage efter jeg stoppede med mælkeprodukter blev hendes hud bedre og lidt over en uge efter havde hun fin blød babyhud og har i øvrigt ikke siden været snottet på samme måde.

Så jeg har positiv erfaring med, at det er fint at følge min mavefornemmelse med hvad der føles rigtig for mit barn.

Men vil nu godt lige høre dine råd om baby-vegetarkost.

Jeg har fundet en artikel om emnet på dette link derudover har jeg Politikens bog om "Barnemad, fra mos til middagsmad", hvori der er et afsnit om vegetarkost samt lidt opskrifter.

Min datter får D-vitamin dråber og jern-dråber. Jeg ammer hende stadig ca. 3-4 gange i døgnet og derudover får hun ca. 300 ml. nutramigen.

Om formiddagen får hun grød (fx havregrød, blandet babygrød, boghvedemelgrød, fuldkorsrismel m.fl.)

Hertil får hun et par skefulde frugtmos jeg koger af 2-3 slags frugter og har til et par dage og en teskefuld olie (fx raps, livets olie, hørfrø, jomfru olivenolie) og så får hun D-vitamindråber til dette måltid.

Om eftermiddagen får hun gerne det samme eller jeg blander lidt frugtmos med en rest bulgur og tilsætter måske en lille skefuld peanutbutter.

Da hun får nutramigen til de andre måltider, får hun vand her og jerndråber.

Til aften spiser hun en rimelig god portion grøntsagsmos med enten ris, couscous, bulgur, kartoffelmos eller andet til.

Grøntagsmos kombinerer jeg gerne af et par "almindelige grøntsager" som: gulerødder, blomkål, ærter, broccoli, jordskokker, pastinak med en eller to af følgende: Grønne bønner, linser, tofu, majs, kikærter, butterbeans.

I aftensmaden får hun også en stor teskefuld olie Fra hun var næsten 7 mdr. har hun indimellem fået en lille smule rødbede, spinat, selleri i mosen

- Når man fraråder soyamælk før etårs alderen pga. allergifare, er det så ok med tofu eller fx noget med soyamel?

- Vil det være ok at give hende fx malede mandler eller andre former for nødder og frø? Hun spiser jordnøddesmør uden problemer.

- Hvad med B-vitaminer skal hun have et tilskud af B12 fra 1 årsalderen og skal jeg fortsætte med at give hende jern efter 1 årsalderen? Er der nogle jerndråber du vil anbefale? Og hvad med kalk, hvis hun stadig er mælkeallergiker efter 1 år?

- Jeg kan være i tvivl om størrelsesforholdene mellem gryn, korn og bælgfrugter for at skabe den rette proteinsammensætning?

- I politikens bog skriver forfatterne, at man skal være påpasselig med de tørrede bælgfrugter da kostfibrene kan være voldsomme for tarmsystemet for et barn under 1 år. Min datter virker ikke til at have maveproblemer. Indimellem har hun lidt temmelig fast afføring (gerne ovenpå kartoffelmos, ærter o.l.) men jeg putter så gerne et par svesker i frugtmosen og så har det jævn konsistens igen.

Vi spiser 95 % økologisk og jeg bruger gerne tid på at tilberede gode måltider fra bunden, bager brød selv og forsøger at undgå at overkoge grøntsagerne med henblik på at bevare flest mulig vitaminer.

Håber du kan give mig nogle svar og gode råd om dette emne.

Tak for et godt nyhedsbrev.

Mange hilsener fra
Marianne.

line2.gif

Kære Marianne

Jeg synes, du klarer det fantastisk, og gør meget godt for dit barn!

Den bedste bog, jeg kender om sund kost til babyer/børn, er Disease–Proof Your Child af Dr. Joel Fuhrman.

Jeg syndes klart, at du skal anskaffe dig den bog!

Læs også mere om kost til børn på Dr. Fuhrmanns hjemmeside her.

Du kan godt begynde at give hende lidt malede nødder/mandler.

Der findes kalk i stort set alle sunde fødevarer, så hun behøver hverken at få kalk fra mælk eller kosttilskud.

På et eller andet tidspunkt – i det mindste, når du holder op med at amme – skal du begynde at give hende lidt B12-vitamin.

Der er protein i al mad, og der er normalt ingen grund til at gå op i det med sammensætningen af protein (aminosyrer) til de enkelte måltider.

Jeg har meget lidt erfaring med vegetarmad til babyer, og det jeg ved har jeg fra artikler og bøger, men vi kan jo håbe at andre vegetarmødre vil indsende mere uddybende kommentarer, opskrifter, tips eller gode råd om emnet!

Med venlig hilsen
John Buhl


Mange nyheder og tilbud på www.helseonline.dk
Lige nu portofri levering i Danmark!
(Bestillinger under kr. 300,- pålægges dog et gebyr på 39,50)


[UPP]

4. Lidt af hvert



Honning får ikke sår til at hele hurtigere
En klinisk undersøgelse fra New Zealand har vist, at honning-kompres ikke hjælper mod sår, der har svært ved at hele.

386 mænd og kvinder med skinnebenssår modtog enten standard forbinding eller forbinding med honning.

Efter 12 uger var 55,6 % af de honning-behandlede sår helet, sammenlignet med 49,7 % af sårene i kontrolgruppen – hvilket ikke er en statistisk signifikant forskel. Sår helede på lidt over 63,5 dage i honning gruppen sammenlignet med 65,5 dage i kontrolgruppen – som igen ikke er en signifikant forskel.

Behandling med honning kan være smertefuld for nogle mennesker, og patienterne i honninggruppen rapporterede da også oftere, at de havde ondt.
Kilde: British Journal of Surgery, Vol. 95, No. 2. (February 2008), pp. 175-182. Randomized clinical trial of honey-impregnated dressings for venous leg ulcers

Brændeovne og forurening
Opfyring i brændeovne er CO -2 neutralt og bidrager derfor ikke til de globale klimaforandringer. Til gengæld står brændeovnene for ca. 60 pct. af det samlede danske udslip af partikler, der kan forårsage hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme, allergi og kræft.
Jyllands Posten 23-01-2008

Europæiske svin og kyllinger gør vores medicin virkningsløs
Voksende resistens over for antibiotika i EU mindsker europæiske lægers muligheder for at behandle infektioner. En restriktiv antibiotikapolitik begrænser problemet herhjemme.
Ingeniøren 22-01-2008

P-piller beskytter mod kræft
Kvinder er beskyttet mod kræft i æggestokkene i årtier efter at være holdt op med at bruge P-piller.

P-piller giver en øget risiko for brystkræft og livmoderhalskræft, som dog langt fra opvejer den gavnlige effekt på æggestokkekræften.
Berlingske 25-01-2008

Hormonforstyrrende stoffer er farligere end hidtil antaget
Hormonforstyrrende kemikalier kan medføre misdannelser, selv om vi holder os under grænseværdierne. Den såkaldte cocktailvirkning er undervurderet.
Berlingske 26-01-2008

Stress kan føre til hjerteproblemer
Et stressfyldt arbejde påvirker kroppens nervesystem, hvilket kan føre til hjerteproblemer. Det viser en ny engelsk undersøgelse.
Berlingske 23-01-2008



[UPP]

 

"Hvis penge er dit håb for uafhængighed, vil du aldrig have den.
Den eneste virkelige tryghed, som et menneske vil have
i denne verden er en reserve af viden, erfaring og evne."
- Henry Ford -


[UPP]



OBS!

Intet i dette nyhedsbrev er et forsøg på at holde dig fra nødvendig læge - behandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret behandling eller medicin, uden din læges samtykke, bærer du selv det fulde ansvar.




Du kan alltid skriva till Nomedica på John@nomedica.dk



NOMEDICA


Ekstramaterialer til filmen "What the Bleep do we (know?!" / "Verden på hovedet" - er nu også oversat til dansk!

Normalt er ekstramaterialer til en film – altså interviews med skuespillere, filmproducenter mv. – ikke oversat på en dvd.
Det er derfor heller ikke tilfældet med filmen ”What the Bleep do we (k)now!? / Verden på hovedet.
Men netop med denne film er der mange, der gerne vil forstå hvad skuespillere og filmproducenter siger i de ca. 45 min ekstramaterialer, der findes på dvd’en efter selve filmen.
Vi har derfor fået dette ekstramateriale oversat til dansk!
Du kan dog ikke se disse ekstra oversættelser som undertekster på selve filmen. Men du kan få dem tilsendt gratis via e-mail (som en vedhæftet pdf-fil, når du køber filmen på Helseonline.dk.
Selve filmen er naturligvis med danske undertekster.

Køb film og filen med ekstra materialer oversat til dansk her >>

Online rabat
Spar også penge ved at købe andre bøger og helseprodukter online.

Læs mere her

Lær Zoneterapi
- på en hurtig og enkel måde. Lær samtidig kunsten at ændre vaner. Køb online: 228,00 (nomalpris: 268,00)

Læs mere her